GODT NYT FOR VESTAS?
Det går tilsyneladende godt for Vestas i øjeblikket. Og det bliver nok ikke ringere af, at Vestas-konkurrenten Siemens Gamesa i flere år har kørt med underskud. Siemens Gamesa har problemer med kvaliteten af deres nyeste og største vindmøller. Det har sat sig i et markant fald i ordrer og et underskud på 448 mio euro i det seneste regnskabsår.
Det fører nu til, at Siemens Gamesa må fyre ansatte i deres produktioner. Det kan betyde, at op til 550 stillinger i den danske produktion nedlægges. Om Vestas kan finde beskæftigelse til så mange vides ikke.