Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

hirsprung2

Museet kaldes for Den Hirschsprungske – i Stockholmsgade, og mere behøver du egentlig ikke at vide, for at se særudstillingen ”Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864”.

MigogKbh mener dog, at udstillingen er så flot og overset, at den fortjener, at du stopper helt op, når du alligevel er på de kanter.

Derfor får du her fem kviktips til at få det meste ud af udstillingen.

Men først historien.

Den Hirschsprungske Samling blev stiftet af tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede i 1911.

Museet huser dansk kunst fra det 19. og starten af det 20. århundrede med hovedværker af kunstnere som C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi.

 

Samlingen rummer også møbler, genstande tidligere ejet af kunstnere og statuetter samt et stort arkiv af dokumenter og over 25.000 kunstnerbreve.

Vådeskud og klumper i halsen

Og så de fem kvik-tips til, hvad, du skal se. Hvorfor du skal se det, og nogle gange, hvordan:

1. Det første du ser, eller næsten ser, når du træder ind i det første rum, er Bissens kendte ”Den danske landsoldat” smukt omkranset af et rødt/hvidt Dannebrogs-lignende nationalsymbol, et genialt selfiemoment og så er du i gang!

2. Bemærk de smukke grønne farver, hele tre af slagsen, der glider elegant fra gulv til loft og symbolisere håbet, naturen, det Grønne Danmark, lidt hjælp til at synke de drabelige slag, lidelser og død, som billederne nådesløst portrætterer.

3. Den danske kunstmaler Johan Thomas Lundbye blev dræbt af et vådeskud 2. april 1848, allerede inden han var nået i kamp. Hans ven og ligeledes kunstmaler Carlo Dalgas, har tegnet en lille skitse fra begravelsen, en lille historisk tegneperle m/titlen ”Jeg var der selv”. På DR2 kan du finde et fint portrætprogram af Lundbye, det indgår i serien ”Store Danske Kunstnere”.

4. ”STOP OP” og jeg mener virkelig ”HELT OP”, altså ”FULD STOP”, og begrav dig i blikket på den sengeliggende såret soldat, i Elisabeth Jerichau Baumanns geniale portræt af krigens rædsler ”En såret dansk kriger” fra 1865. Man får simpelthen en klump i halsen, men også her hjælper farverne os på vej, ja nærmest som Panodil Zapp med smag. Det grønne bagtæppe, som er en affotografering af det tildækkede vindue på billedet, skaber ro i rummet og håb i sindet . Godt tænkt Anne Schnettler og Nanna Arnfred, udstillingsarkitekter på ”Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-184”

hirsprung1

Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 Kbh. Ø

Særudstilling : ”Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864”

Frem til 28 juli 2024

Entré 

Transport : Bus, tog og Metro til enten Nørreport eller Østerport Station. Adskillige buslinjer stopper v/Sølvtorvet.