Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

caf sorgenf fac maj

FRA MINDERNES ARKIV

Café Sorgenfri, Brolæggerstræde 8. Dateret i 1950-erne. Brolæggerstræde navngives i slutningen af 1400-tallet efter en grundejer, Peder Jensen Brolægger, som Pær Brolegger strædhe”. Han ejede i1486-1510 flere ejendomme på gadens nordside. Hele området brændte både i 1728 og 1795.

Hjørneejendommen opføres af den driftige murermester C. C. Martens (1754-1820) i 1796-1797. Nærheden med Gammelbodhavnen” ved Gammel Strand gjorde, at der blev etableret en skibsprovianteringsforretning i den lave kælder på hjørnet.

Første gang der ses en restaurant på adressen, er i 1882, da kroerske fru Botild Marie Hansen får bevilling til værtshus. Det var et almindeligt lokalt værtshus, med udskænkning af øl og brændevin og billard i det lavloftede lokale. Det menes, at navnet Sorgenfri” er en fordanskning af navnet på Frederik den Stores rokokoslot i Potsdam ved Berlin Sanssouci”, opført 1745–1747. Navnet betyder på fransk "uden bekymring". Sorgenfri blev bl.a. kendt for de mange bohemer og kunstnere, der frekventerede stedet. I bunden af lokalet stod et opretstående klaver, som gæsterne frit kunne benytte.

Det blev alt sammen ændret i 1962, da fru Valborg Andersen købte Sorgenfri, og indfører dansk smørrebrød og lune retter fra kl. 11.00 til 21.00. Der blev serveret øl og spiritus til 24.00. I et af byens nok mindste køkkener, skabte hun stedets kulinariske ry. Hun sad altid ved bordet indenfor døren, med sin cerut, og sørgede for at stamgæsterne ikke støjede for meget, når der var spisende gæster. Som stamgæsterne sagde om hende et er spøg – et andet Valborg”.

Sorgenfri blev så populær, at der ikke var plads til alle de gæster, der ønskede at besøge hende, og smage hendes legendariske frikadeller.

caf sorgenf int

Derfor lejes kælderlokalet i ejendommen Brolæggerstræde 12, som aflastningsrestaurant "Kronborg", hvor gæsterne kunne sendes over, når Sorgenfri var fyldt. Ejendommen var opført i 1796 med seks fag, kælder og tre etager. I slutningen af 1990-erne frasolgtes Kronborg. I hjørnekælderen var der oprindeligt ismejeri, som siden blev indrettet til orientalsk tæppeforretning. Den overtog Restaurant Kronborg også, og udvidede derind, hvor der blev bygget moderne toiletter, og indgangen blev flyttet hen til hjørnet i nr. 12.

Men på den anden side i nr. 8 lever Sorgenfri stadig i bedste velgående, nu med en populær udestilling på gaden, som en af byens bedste frokostforretninger.

caf sorgenf gl foto ny

Foto: Københavns Museum og Henrik Ploug