Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

stemmetallet daler

SKIFTE I DANSK POLITIK? SOCIALDEMOKRATIET SKRUMPER
Socialdemokratiets opbakning fra vælgerne smuldrer. Den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Verian viser, at kun 20% af vælgerne ville sætte deres stemme på Socialdemokratiet, hvis der kom valg nu. Det ville betyde 14 mandater færre til Socialdemokratiet.

Det er antagelig forsøget med en midterregering, SVM-regeringen, som vælgerne ikke har taget til sig. Også Venstre har tabt vælgerne i katastrofal grad, så partiet nu er i overlevelseskrise. Regeringspartierne har stort set ikke kunnet fremvise nogen politiske resultater, og flere politiske skandaler klæber sig til Socialdemokratiet. Lige for nylig mistede regeringen sit flertal på Christiansborg efter Venstres tab af 2 mandater.

Til gengæld stormer andre partier frem: SF er gået fra 8,3% ved sidste valg til 14,4% i dag. Liberal Alliance fra 7,9% til 13,2%.

I den aktuelle situation har regeringen naturligvis ikke travlt med at udskrive valg. Men de kan måske blive nødt til det?

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug