Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

galsch sep23 portret

Kunstneren Jens Galschiøt.
Hongkongs kunstscene og "The Zone of Interest"
Er den Oscar-vindende film en analogi til det, der sker i Hongkong?
Jeg har i forbindelse med vores EU-debatter om kunstcensur og forholdene i Kina haft en mærkelig følelse af at deltage i et absurd teater, og de skriftlige indlæg, vi får fra det officielle Kina og f.eks fra Art Basel, tyder på, at vi befinder os i to helt forskellige virkeligheder. 

Her til morgen kom jeg i tanke om, hvorfor det virkede særligt absurd for mig. Det er fordi, jeg for tiden er ret optaget af den nye Oscar-vindende film "The Zone of Interest" – det er en præcis beskrivelse af den følelse, jeg har, og det der sker i Hongkong nu. 

Vi afholder store møder og kunstudstillinger i Hongkong med koncerter og danseforestillinger, .Vi holder taler om livets vidunderligheder og beundrer kunstnere, skuespillere og musikere, der viser os deres fantastiske præstationer. Alt dette sker samtidig med, at Kina i disse dage indfører endnu en stramning i den nationale sikkerhedslovgivning – med artikel 23.

I "The Zone of Interest"-filmen afholdes der også en masse fester med intellektuelle samtaler og overdådige middage, akkompagneret af klassisk musik. Værten er konen til Rudolf Höss, der var leder af Auschwitz-lejren, der ligger klods op ad den pragtvilla, hvor hun bor, og hvor arrangementerne foregår. 

Hun insisterer på, at hun og hendes gæster kun skal kigge på det smukke i livet, og hun vil beskytte sine børn mod virkeligheden, som foregår på den anden side af muren, der rejser sig op i baghaven ved huset. 

De kan lugte og se røgen fra krematorieovnene, men ingen tager notits af det, og der er ikke et ord om koncentrationslejrene i filmen, hvilket gør den så ubegribeligt stærk.

Det er næsten analogt til det, der sker i Hongkong med Kinas konference og Art Basel-HK, der begge foregår i den kommende "Art Week" uge i byen i marts. Art Basel har ovenikøbet forsikret os i deres brev om, at de ikke er blevet pålagt nogen form for censur fra kinesiske myndigheder.

Alt synes at være tilladt. 

Her har man også indkaldt kultureliten som talere, udstillere og aktører, og der bliver ikke sagt et ord om den virkelige verden:

At kunstscenen i Hongkong er gennemcensureret

- At tusinder af kunstnere er flygtet eller i fængsel

At al kunst, der kritiserer Kina, er blevet fjernet eller censureret fra både museer og det offentlige rum

At Hongkong har en stor officiel retssag kørende, hvor man bruger mit kunstværk "The Pillar of Shame" som bevismateriale imod demokratibevægelsen, der er anklaget for at opstille skulpturen i Hongkong. De sidder alle i fængslerne få kilometer fra, hvor konferencerne og Art Basel-messerne fester og handler med kunst.

Det er da tankevækkende, ikke sandt, at vi samtidig med at vi hylder og ophøjer filmen "The Zone of Interest" ved Vestens fineste Oscar-prisuddeling, genopfører vi essensen af filmen som en slags dokumentar i Hongkong på både Art Basel- HK og Kinas officielle møder.

Begge steder deltager villige aktører fra nogle af Vestens fineste museer, gallerier og kulturpersonligheder i festlighederne. 

Senere på året er det auktionshusenes tur til at deltage i den samme forestilling i byen, hvor Vestens kunstgiganter Christies, Bonhams, Sothebys og Phillips vil deltage i orgiet og sælge kunstværker for milliarder af dollar.

Ingen nævner elefanten i rummet, selvom den er synlig for alle. 

Jeg tænkte, at du måske kunne bruge denne tekst til noget, om ikke andet så bare til at tænke over, hvordan verden ser ud. 

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke mener, at de vestlige kunsthuses handlinger i Hongkong direkte kan sammenlignes med 2. verdenskrigs rædsler. Sammenligningen med "the zone" ligger i, at man lever i forskellige virkeligheder og nægter at se på, hvad der sker lige udenfor ens dør.

Derved risikerer man at være en "nyttig idiot" og er med til at legitimere, at der gøres stor skade på andre mennesker.

Kærlige hilsner, Jens Galschiøt

Det er gået rigtig godt med vores debatter og møder i EU-Parlamentet.

Tekst: Jens Galschiøt - Foto: Henrik Ploug