”EN HISTORISK DAG” lyder ordene fra Sveriges statsminister Ulf Kristersson.
Sverige, som i flere hundrede år havde ført en bevidst neutralitetspolitik, blev i februar 2022 rystet i sin grundvold af Putins fremfærd i Ukraine. Det fik den svenske nation til at samle sig om beslutningen om at søge optagelse i NATO. Efter lidt knas i det ungarske parlament, som i begyndelsen af optagelsesforløbet gjorde lidt modstand, har alle NATO-landenes parlamenter nu stemt for Sveriges optagelse i NATO.
NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg udtrykker, at Sveriges medlemskab vil gøre den vestlige alliance stærkere og tryggere. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen mener, det er et lyspunkt i en svær tid.
Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug