Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

dkt madm butf3

 Ny og smuk Madam Butterfly i Operaen

Når Puccinis elskede klassiker får premiere i Operaen med et stærkt internationalt sangerhold, så er der tilføjet en vigtig karakter i instruktøren Floris Vissers fortolkning af Madame Butterfly.

Alle rives med af Puccinis dramatiske opera Madame Butterfly om den unge kvinde, der udnyttes og brutalt får sine sommerfuglevinger revet af.

Den tragiske kærlighedshistorie om den japanske geisha Cio-Cio-Sans møde med en amerikansk løjtnant er både bevægende og stærk med sit gribende portræt af en kvinde, som drømmer om, at et andet liv er muligt.

I den internationalt efterspurgte, hollandske instruktør Floris Vissers iscenesættelse af Puccinis mesterværk fortælles historien gennem Madame Butterflys voksne søn, der er splittet mellem to kulturer og søger tilbage til sine rødder og sandheden om, hvad der skete med hans mor. Floris Vissers opsætning udspiller sig i Tokyos Nationalmuseum, og scenografien og kostumerne afspejler i sin detaljerigdom Vissers store kærlighed til japansk kultur.

dkt madm butf1

Sydkoreanske Karah Son synger titelrollen. Hun er elev af den verdensberømte sopran Mirella Freni og har med sin smukke stemme gjort netop dette parti til sin signaturrolle over store dele af verden. Hun alternerer med Den Kongelige Operas Gisela Stille, som debuterer i det ikoniske parti. Pinkerton synges af de to internationalt anerkendte tenorer Evan LeRoy Johnson og Thomas Atkins.

dkt madm butf2

Puccinis storslåede musik til Madame Butterfly forløses af Det Kongelige Teaters italienske 1. gæstedirigent Paolo Carignani, der står i spidsen for det internationale sangerhold, Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel.

I samarbejde med Oper Graz. 
Tak til Den Danske Forskningsfond, der ved en donation har muliggjort opsætningen af denne forestilling.

PREMIERE | Operaen, Store Scene | 25/02 - 30/04 2024