Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

e musk x

Elon Musk, en af verdens rigeste mænd og Teslas administrerende direktør, får for meget i løn.

Det er en dommer i den amerikanske delstat Delaware tirsdag lokal tid kommet frem til, efter at en aktionær i elbilvirksomheden havde lagt sag an.

Musks samlede lønpakke lyder på 56 milliarder dollars, svarende til omkring 384 milliarder kroner.

Lønpakken blev godkendt af Teslas aktionærer tilbage i 2018.

Parterne skal nu i dialog for at fastsætte en løsning på dommeren, Kathaleen McCormicks, kendelse.

Værdien af selskabets aktie faldt efter kendelsen med over 3 procent i eftermarkedet tirsdag.

I et opslag på det sociale medie X, det tidligere Twitter, skriver Musk efter kendelsen, at man 'aldrig skal registrere sin virksomhed i delstaten Delaware'. Musk ejer selv X.

Delaware er ellers normalt kendt som et skattely, hvorfor mange store amerikanske virksomheder er registreret netop der.

Lønpakken, der består af forskellige mulige bonusser, var ifølge dommeren den langt højeste potentielle kompensation til noget individ nogensinde.

Foruden Tesla var søgsmålet rettet mod Musk selv - sammen med flere af selskabets bestyrelsesmedlemmer.

- Vi er enormt taknemmelige for domstolens grundige og ekstraordinært velargumenterede beslutning om at omstøde Tesla-bestyrelsens absurd store lønpakke til Musk, lyder det i en udtalelse fra Greg Varallo, der repræsenterer aktionærerne.

- Domstolens hårde arbejde vil komme Teslas investorer til gode.

Tesla har en markedsværdi på omkring 600 milliarder dollars. 

Værdien af selskabets aktie er samlet set steget med 170 procent i løbet af de seneste fem år. 

Aktien, som tirsdag kunne købes for omkring 191 dollars, er dog i dag under halvt så meget værd, som den var i november 2021.