Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

samuel rachlin2

Samuel Rachlin fortalte i et tidligere interview i magasinet Stræderne i København om sit syn på Putin. Vi bringer her et uddrag:

Samuel Rachlin har skrevet en bog om Putin, hvor han giver et billede af en magtperson, som vi i Vesten har svært ved at forstå.

Det er ikke kun amerikanerne, der ikke har set, hvem Putin er, og hvad han står for. Det gælder i lige så høj grad europæerne. Vi har ikke håndteret Rusland under Putin på nogen særlig kløgtig eller strategisk måde, fordi det er så fremmedartet og ukendt for os, at vi har med andre begreber og værdinormer at gøre. 

En helt anden måde at tænke på. Bare se på, hvad der sker i Syrien i disse dage (omkring 1. oktober, red.) efter mødet mellem Obama og Putin, hvor Putin talte om en international koalition og samarbejde. To dage efter mødet går Rusland alene til angreb på stillinger i Syrien, som vi ikke ved hvem er. Den syriske opposition og oprørsledelse siger, at det var civilbefolkningen og ikke Isis, de angreb, men derimod de styrker, der er imod Assad. Igen står både amerikanerne og europæerne i vildrede. Hvad skal vi tro? Stod Putin ikke lige i FN og talte om en international koalition, at man skulle indgå kompromiser, at man skulle gøre ting hånd i hånd, om velvilje. Russernes varsel var, at en russisk militærmand i Damaskus kom hen og bankede på på den amerikanske ambassade og sagde: Vi vil bare lige informere jer om, at vi om en time starter med luftangreb på terroriststillinger. Vi troede, Putin var på vej tilbage, fordi han gerne vil ind i det gode selskab igen, han vil gerne lægge Ukraine og Krim bag sig den gang og accepteres som en international spiller. Det er den rationelle, vestlige tænkning. Sådan forholder det sig ikke. Nej, man kan ikke bebrejde Vesten, at vi er gået skævt af Putin, for han er ikke let at greje. Han er en kompliceret personlighed, en meget uigennemsigtig politiker, og han lyver og bedrager. Det er ikke den måde, vestlige politikere er vant til at omgås hinanden på. Selvfølgelig er der altid en vis portion pokerspil i politik, både indenrigs- og udenrigspolitisk. Men at man lyver som en hest kan rende hele tiden, det er svært at greje. Jeg tror, at der faldt skæl fra mange vestlige politikeres øjne, da de opdagede, hvad hele historien om Krim og Ukraine gik ud på, men alligevel lader de sig forlede og vildlede gang på gang. Nu igen, i FN, hvor russernes spil åbenbart var for galleriet. Mange er ude at tænke, at vi har skubbet for hårdt på, at vi har udvidet EU og Nato for hurtigt og ikke taget nok hensyn til russerne. Nej, jeg synes ikke, man kan bebrejde Vesten noget, for jeg mener tværtimod, at vi åbnede os på alle måder og indlemmede Rusland i en masse af de vestlige klubber, som de aldrig havde været medlem af, G7, WTO og flere andre, de fik lov at åbne en repræsentation i Bruxelles, i Natos hovedkvarter, man holdt øvelser sammen. Man troede, at Rusland nu var på vej til at blive en partner, som man kunne have med at gøre, i modsætning til alle de år, hvor man havde været på konfrontationskurs under den kolde krig. Men man tog fejl! Der er mange, der har talt om, at der er tale om en ny kold krig. Det mener jeg ikke. Den kolde krig var en ganske bestemt historisk-politisk epoke under ganske bestemte vilkår og forudsætninger, hvor verden var delt op i kommunisme mod kapitalisme. Det er ikke det, vi står i nu. Der er ikke de ideologiske uoverensstemmelser i dag i verden. Det er ikke en kold krig nr. 2, det er snarere forstadiet til krig.

Han viser styrke. Rusland er igen en stormagt. Det passer altså ikke. Rusland er ikke nogen supermagt, hverken militært eller økonomisk. Den russiske økonomi er i dyb krise, landet er en svækket magt med en økonomi, der er forsvindende lille i forhold til EU, USA og Kina. Alligevel stiller han sig op og udfører en aktion på denne måde, langt fra sine egne grænser, for at demonstrere, at han kan. Han handler ikke ud fra styrke, men fra svaghed.”

I Samuel Rachlins sidste bog handlede det om situationen i Rusland og Ukraine, Jeg Putin. 

Journalist og forfatter Samuel Rachlin har i mange år været kendt i vores medieverden som politisk reporter og iagttager, i både øst- og vestforhold. Samuel Rachlins familiehistorie er nok mange bekendt og kan læses i sin helhed i forældrene Rachel og Israel Rachlins bog ”16 år i Sibirien” fra 1982. Meget kort fortalt blev familien Rachlin tvangsflyttet fra Litauen til Sibirien i 1941 og måtte tilbringe 16 år under vanskelige forhold i Sibirien, hvor Samuel blev født. Familien kom til Danmark i 1957. Samuel Rachlin har dyb indsigt i de politiske forhold i både Rusland og USA.

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug