DANSKERNES FAVORITDESTINATION TRUET AF FORURENING
Den tiltagende turisme på flere turistdestinationer i Spanien har ført til lokale protester mod tilstrømningen af feriegæster. Men måske løser problemet sig af selv. Turister holder ikke af forurenet badevand.
De Kanariske Øer har i årevis fristet turister med sine flotte sandstrande, hvor turisterne kunne sole sig og hoppe i vandet uden risiko. Men nu har øerne store problemer med spildevand, der urenset løber ud i badevandet på 300 forskellige lokationer. Det er især Tenerife, der er ramt. Her står det så galt til, at strandene flere gange er blevet lukket. Spildevandet er farligt for både miljø og mennesker, da det bl.a. indeholder sygdomsfremkaldende bakterier.
Det er nu op til myndighederne at få styr på problemet.
Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug