Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

den fr jan25

Fernisering lørdag 11. januar 2025 kl. 13-17
12. januar - 9. februar 2025

Vi håber at se dig til åbningen af Koloristerne 2025, som desuden er den første udstilling på Den Frie i det nye år. Udover de faste medlemmer af kunstnersammenslutningen deltager denne gang hele 11 gæstekunstnere. På tværs af medier, tilgange og formater giver kunstnerne bud på, hvad det vil sige at leve i dag i en kompliceret og billedmættet samtid.

Om udstillingen
Koloristerne 2025 er ligesom de forrige år præget af fornyelse. Fire af de nyeste medlemmer af kunstnersammenslutningen, Ida Kvetny, Asger Harbou Gjerdevik, Maria Wæhrens og Hartmut Stockter, har i fællesskab inviteret en stor gruppe gæsteudstillere, der arbejder med nye tilgange til maleri, skulptur, installation, fotografi, video og digitale medier. På årets udstilling deltager udover de 17 faste medlemmer af sammenslutningen således 11 gæstekunstnere. Den ældste kunstner på udstillingen er 97 år og de yngste to er 31 år.
På tværs af generationer og medier og med et eksperimenterende og sanselig afsæt forholder kunstnerne sig til samtidens stadigt mere komplekse verdensbillede. De skaber rum for undersøgelser og selvstændige kunstneriske markeringer, hvor traditionen udfordres og fornyes. Det har altid været vigtigt for Koloristerne at formidle og perspektivere deres udstillinger for publikum. Derfor vil der i løbet af udstillingsperioden afholdes performances og omvisninger m.m. Se mere nedenfor.
På Koloristerne 2025 deltager
Emilie Alstrup (gæst), Magnus Andersen (gæst), Søren Ankarfeldt, Eli Benveniste, Stine Deja (gæst), Emily Gernild (gæst), Asger Harbou Gjerdevik, Christina Hamre (gæst), Jørgen Teik Hansen, Nanna Hertoft, Ingvald Holmefjord, Sophus Ejler Jepsen, Nina Maria Kleivan, Ida Kvetny, Kim Richard Adler Mejdahl (gæst), Anker Mortensen, Lisbeth Nielsen, David Noro, Niels Reumert, Julie Stavad (gæst), Hartmut Stockter, Astrid Svangren (gæst), Kurt Tegtmeier, Helle Thorborg, Ida Sønder Thorhauge (gæst), Morten Underbjerg (gæst), Carsten von Würden, Maria Wæhrens
Omvisninger ved Dina Rawat
18 januar kl. 13:00
25. januar kl. 13:00
1. februar kl. 13:00

På udvalgte lørdage i udstillingsperioden vil kunsthistoriker Dina Rawat lave omvisninger i udstillingen og fortælle nærmere om de enkelte kunstnere og værker. Det er gratis at deltage i omvisningerne når entré til udstillingen er betalt. Du kan finde mere info om omvisningerne på Den Fries hjemmeside snarest.

Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 København

Udstillingen er støttet af
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond.