Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

Arkitekt, maa, og indehaver af Galerie Helth i Sofiegade på Christianshavn, Arne Helth, er blevet 85 år.

arne helth
Arne Helth - Foto: Henrik Ploug

Efter mange arkitektopgaver rundt om i landet førte flere restaureringsopgaver i København til et venskab med bygningsinspektør Robert Dahlmann-Olsen, som i 1989 inspirerede Arne Helth til etableringen af Galerie Helth med fokus på Cobra-malerne, ligesom Arne Helth blev introduceret for ægteparret Marion og Henry Heerup, der blev hans meget gode venner. Det lille galleri i Sofiegade begyndte hurtigt at bugne med malerier af bl.a. Asger Jorn og Henry Heerup,

og siden kom mange flere anerkendte kunstnere til. Galerie Helth er blevet internationalt kendt og er bl.a. repræsenteret på galleriejernes årlige udstilling i Herning.

 Tegnestuen i det tidligere kaffebrænderi i Sofiegade på Christianshavn blev pakket ned i 2008 efter 47 års virke, og herefter blev der mere tid til galleriet. Restaureringen af den gamle ejendom indbragte allerede i 1969 Arne Helth Christianshavnstatuetten, og mange år senere lod han facaden på sin ejendom udsmykke efter forbillede af den østrigske maler Friedensreich Hundertwasser.

 Arne Helth har i mange år været aktiv i København-Valby Rotary Klub og i Odd Fellow-logen Christian den 4. på Amager.