Maria Rørbye Rønn

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug
I spidsen for DR
DRs indhold og tilbud er noget, vi alle sammen har en holdning til og kan være rørende enige i eller rygende uenige om. DRs generaldirektør skal samle alle trådene og lægge en linje, der tilgodeser flest muligt. Ikke nogen nem opgave, men Maria Rørbye Rønn har taget udfordringen op.

Vi har spurgt lidt ind til, hvilken bagage man skal have med sig for at komme sikkert i mål.

”Min baggrund for at lede DR er først og fremmest min egen passion for opgaven”, forklarer Maria. ”Det, at public service er så centralt både for vores samfund, vores demokrati og den enkelte borger er meget vigtigt at have med sig for denne opgave og i dette hus, der er så mangfoldigt. Jeg har også været her i mange år, snart 19 år, i mange forskellige funktioner i DR, så jeg har et godt kendskab til, hvordan huset fungerer. Desuden kan jeg lide ledelsesopgaven, og jeg synes, at DR står over for nogle utroligt spændende muligheder og udfordringer i den kommende tid. Man skal have lyst til at begive sig ind i de beslutninger og træffe nogle svære valg, som man uundgåeligt kommer til.”

Hvordan mener du, DR skal profilere sig som public service-organ?

”Jeg tror, vi skal blive ved med at fokusere på vigtige dagsordener for vores samfund. Dels via vores nyhedsdækning om vigtige emner og begivenheder og dels via de debatter, vi tager initiativ til og faciliterer i vores programmer. Det at sætte noget på dagsordenen, der gør, at alle i landet ønsker at bidrage fra alle mulige forskellige vinkler til en debat, hvor vi forholder os til vores eget samfund og os selv som mennesker. Det er der brug for mere end nogensinde, fordi medieforbruget i dag er så fragmenteret, at det er blevet sværere at skabe en reel debat og en følelse af fællesskab. DR er en meget stor del af vores fællesskab her i landet igennem de dialoger og debatter, vi samles om.”

Hvordan får vi de unge mennesker med ind omkring det samme fælles bord, når de ikke ser så mange af DR’s kanaler?

”Egentlig ser de unge stadig meget TV, mere end man skulle tro. 2-2½ timer om dagen. Vi har historisk haft godt fat i målgruppen på P3, på radiodelen, med sin kombination af musik, nyheder og aktuelle temaer. Vi gik for snart to år siden i luften med DR3 som en ny TV-kanal, der vil være modig, markant, innovativ og målrettet de unge. Hver fjerde i målgruppen er forbi vores kanal om ugen, og det er vi godt tilfredse med. Vi kan se, at de emner, vi tager op i de programmer, bliver debatteret i målgruppen. Vi har bl.a. lavet programmer om stoffer og psykiske lidelser blandt unge, vi har haft Monte Carlo-drengene, som har rejst til Rusland, Mellemøsten og USA for at afspejle det liv der leves og de konflikter, der eksisterer i de områder. Vi hørte efterfølgende fra skolerne, at der nu pludselig var kommet hul igennem til de unge, når man skulle tale om f.eks. Israel/Palæstina-konflikten. Det er så vigtigt at nå de unge, men også meget svært, fordi de har så mange tilbud i dag.”

Er DR enten for stor eller for lille til selv at skabe nye, kreative veje? Der er mange programmer, der er direkte kopieret fra udlandet.

”DR skal lave programmer til hele befolkningen. Det kræver en kombination af at producere selv, hvilket kræver kreative og innovative miljøer i huset, og at lade sig inspirere eller indkøbe programmer fra udlandet. Vores økonomi er meget lille i forhold til resten af verden; BBC har et budget, der er mere end 10 gange større end vores, og derfor kan de lave nogle fantastiske produktioner. Det vil efter mine begreber være helt forkert, hvis vi ikke også ønskede at give befolkningen det udsyn og den kvalitet, som andre tv-stationer f.eks. BBC kan levere, og derfor køber vi også produktioner udefra. En af de sværeste ting i TV-produktion er at skabe nye underholdningsprogrammer, og der bliver arbejdet meget med det ude i verden, hvorfor vi af og til indkøber  programmer. Vi udvikler også selv underholdningsprogrammer og arbejder med en kombination af de to ting. Jeg synes, vi har en utroligt velfungerende egenproduktion, ikke mindst på dramadelen, hvor det er lykkedes for os at sætte en dagsorden langt ud over vores egne landegrænser med serier som f.eks. Forbrydelsen og Borgen.”

Hvor meget er du selv med i den redaktionelle proces?

”Jeg er ikke dybt nede i de enkelte programmer, og det ville også være forkert, hvis jeg var det. Vi er en ledelse, hvor alle kompetencer er repræsenterede, også de indholdsmæssige, hvor vi har 3 indholdsdirektører og en mediedirektør. Vi arbejder med at skabe rammerne og udstikke kursen for, hvilken retning vi skal henimod. Det er i dialogen mellem os, at linjerne bliver lagt, og så er der masser af dygtige medarbejdere og chefer, der laver de enkelte programmer. De skal have et råderum til at kunne lave de bedste programmer, men det er klart os, der sætter retningen og udtrykker ambitionerne for, hvor vi skal hen.”

Nu, vi taler om inspirationen fra udlandet, så er det næsten udelukkende angelsaksiske/amerikanske programmer. Er det, fordi det ligger nærmest vores natur, at der stort set ikke er noget fransk, tysk eller øvrigt repræsenteret?

”Når vi taler underholdningsprogrammer, tror jeg, der er et vist kulturfællesskab. Det vil formentlig være svært at købe eller blive inspireret af underholdning fra en helt anden del af verden. Det er meget kulturelt betinget. Det første, jeg gør, når jeg rejser rundt i verden, er at se, hvad de kan på TV-siden. Da jeg fx var i Japan og så japanske underholdningsprogrammer, syntes jeg, der var ret langt til vores egen kultur omkring de ting! Hele tv-traditionen er simpelthen en anden.  
Men det betyder ikke, at der ikke kan være vigtige historier at fortælle fra fjerne egne og vores dokumentarafdeling har programmer fra alle dele af verden, som er meget spændende. Også DR K har mange interessante programmer fra Tyskland og Frankrig og andre steder.”

Omkring Eurovision Song Contest i foråret – har DR gjort sig nogle overvejelser om at gribe tingene anderledes an, hvis et sådant arrangement skulle komme igen?

”Jeg vil godt sige, at der ikke er nogen, der er mere ked af det end DR og mig selv over, at vi sidder i en situation, hvor værtsbyens udgifter blev dyrere end forventet, og hvor debatten og eftermælet på det her kører i et helt andet spor, end vi kunne have ønsket os. Vi havde en ambition om, at Danmark skulle være stolt af det show og arrangement, vi leverede, og det synes vi i høj grad lykkedes, også ved fælles hjælp fra vores samarbejdspart. Selvom vi i DR holdt vores eget budget, kunne vi godt have været efterspillet foruden - det er ingen hemmelighed.”

Vil DR en anden gang være mere styrende i sådan en proces?

”Det har vi ikke taget stilling til endnu. Vi skal naturligvis evaluere, når alt dette er overstået, og vi afventer også Rigsrevisionens rapport. Det er vigtigt for mig at sige, at forudsætningerne for arrangementet var fuldstændigt kendte og lagt på bordet, og vi var meget eksplicitte med at fastlægge den arbejdsdeling, der var nødvendig for at løfte Eurovision 2014, nemlig at DR skulle lave indholdet og 3 TV-shows, for det er det, vi er gode til, og København som værtsby skulle stå for afvikling af resten af arrangementet. Det har været kendt fra begyndelsen. Det er klart, at vi også kommer til at evaluere og se, om der er en lære, vi kan drage af dette. Men vi har faktisk holdt vores budget og været meget klare fra starten om vores præmisser. DR’s økonomi bliver ikke påvirket, og alle mellemværender mellem DR og København i denne anledning er afsluttet. Vi lagde nogle penge ud meget sent i projektet for at sikre, at vi kom i luften, men de penge er betalt tilbage, så der er ikke udeståender eller tvister.”

Besparelser har netop kostet Underholdningsorkestret livet. Bliver det Radiosymfoniorkestret næste gang?

”Nej, det gør det ikke. Vi har lagt en økonomiplan, som skal sikre, at vi har balance i økonomien i de næste fire år, og i den forbindelse har vi vedtaget en ny musikplan, som styrker Symfoniorkestret, Pigekoret og DR’s Big Band. Samtidig har vi besluttet, at vi vil mere ud i landet og samarbejde med de orkestre, der er derude. Indsatsen skal styrkes over for børn og unge med hensyn til den levende musik. Det er klart, at når man skal spare 161 millioner, skal der træffes nogle svære og hårde beslutninger. Det er uden tvivl et tab, at vi lukker Underholdningsorkestret, men vi har været meget bevidste og enige om, at man kan nå dertil, at man må lave nogle fravalg, for det at skære på kvaliteten over en bred kam, det tror vi ikke på. Der er mange hårde beslutninger i forbindelse med den økonomiplan, og det er svært at skulle nedlægge så mange stillinger i DR. Men jeg synes, på trods af Underholdningsorkestrets nedlæggelse, at vi prioriterer den levende musik og kommer mere ud i landet og gør nogle tiltag, som vil mangfoldiggøre den levende musik i fremtiden. Vi har i mange år arbejdet med at effektivisere generelt, og en stor del af den nye økonomiplan er også effektiviseringer og det at blive dygtigere til at udføre de administrative og teknologiske opgaver bedre og billigere, så vi kan flytte penge over til programdelen. Det er vi lykkedes godt med, og vores egenproduktion er vokset over de sidste mange år.”

DR’s produktion ”1864” er den dyreste nogensinde. Var det en svær beslutning at komme igennem med?

”Nu har jeg ikke selv siddet helt tæt på, det har kulturdirektøren og en tidligere ledelse, men der er ingen tvivl om, at der har været mange projekter på bordet, og man har indgående diskuteret forskellige muligheder. Krigen i 1864 er en historisk begivenhed, som er så betydningsfuld både historisk set og for os som nation og folk i dag, at der var fuld enighed om at vælge den krig som den begivenhed, som dramaet skulle udfolde sig omkring. Jeg synes, at der er kommet en flot produktion ud af det, som lige nøjagtig sætter gang i både debatter af historisk karakter og omkring os selv som nation og folk.”

Hvordan ser du DRs fremtid? Er DR godt rustet til at klare alle de nye medier, der tager folks opmærksomhed?

”Vi har et godt udgangspunkt der, hvor vi står i dag, fordi vi stadig har kontakt med 96% af befolkningen hver uge. Dvs. at vi har kontakt med både unge og ældre, med dem, der bor i byerne og på landet, og med dem, der har høje uddannelser og dem, der ingen uddannelse har, for ellers kan man ikke nå 96% af befolkningen. Og det er det, vi skal som public service-virksomhed, for det skaber sammenhængskraft i de dialoger, vi har på tværs af landet. Når jeg kigger på fremtiden, ser jeg konkurrencen komme fra udlandet med meget store udenlandske foretagender, som i løbet af meget kort tid kan komme ind på det danske marked og få tag i danskerne. Det er en stor fordel, at vi har mulighed for at vælge nyt til, men det er klart, at det presser alle danske aktører. Netflix er et af de bedste eksempler. De har på meget kort tid har fået hele 400.000 husstande som kunder. Dermed går Netflix direkte ind og konkurrerer ikke bare med DR, men med alt det, vi bruger tid på. Den teknologiske udvikling går meget stærkt, og danskerne er hurtige til at tage nye teknologier og nye vaner i brug, og i takt med, at medievanerne ændrer sig, skal vi formå at følge med for at forblive relevante. Heldigvis har vi nu fået en medieaftale, der sikrer, at vi i de kommende 4 år har mulighed for at udvikle os og følge med på de platforme. Det er så vores job at løse den opgave, det er at forblive relevant for både børn, unge og ældre i en verden, der forandrer sig så hurtigt.”