Foto: Henrik Ploug
Venstres Pia Allerslev har efter 6 år som kultur- og fritidsborgmester valgt nye, politiske udfordringer i landets største forvaltning, Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning. Vi var en tur på Rådhuset for at høre nyt fra borgmesteren.
Hvad fik dig til at vælge Børne- og Ungdomsforvaltningen efter sidste valg?
”Det afgørende var de store udfordringer, som hele folkeskoleområdet står over for i forbindelse med reformen af folkeskolen, bl.a. de udfordringer, der er med, at mange af vores elever desværre ikke kommer ud med et ordentligt resultat, ikke kan læse og skrive godt nok til at tage en ungdomsuddannelse, at der er for få, der vælger erhvervsskoler osv. Jeg syntes, da jeg sad derhjemme og lavede min plus- og minusliste, at der var meget tungt politisk stof at gå i gang med her. Jeg har haft 6 fantastiske år på kultur- og fritidsområdet og har nået mange af de mål, jeg satte mig for: den store arena i Ørestaden, en filmfond, iværksætterpuljer til at hjælpe de københavnske iværksættere i gang for at nævne nogle af dem. Jeg kunne sagtens have fundet på nogle andre spændende projekter at kaste mig over også på det område, men jeg syntes, at 6 år var en passende tid.
Jeg har selv skolesøgende børn og en fortid som lærer – jeg har været lærer i 7 år – så jeg synes, jeg har forudsætninger for at gå ind i arbejdet her, desuden sad jeg, før jeg blev borgmester, i børne- og ungdomsudvalget i 6 år.”
Din forvaltning her er Danmarks største forvaltning. Kan man blive lidt skræmt over det?
”Jeg er heldigvis omgivet af meget dygtige medarbejdere. Min ledelsesstil er sådan, at jeg ikke er bange for at tage imod gode råd fra folk, der er klogere end mig selv, og derfor lytter jeg enormt meget til dem, der har været her i mange år, og også til dem, der lige er kommet til og som ved rigtigt meget. Min ledelsesstil har i de sidste 6 år været tillidsbaseret, en stil, som nu er blevet det, man arbejder efter i kommunen, men som vi har gjort i mange år i kultur- og fritidsforvaltningen. Jeg har stor tillid til medarbejderne helt ud i de yderste led, og jeg har ikke noget behov for at kontrollere dem, men for at vide, at de er glade for at gå på arbejde og leverer det, som vi som københavnere kan forvente af dem, som passer vores børn eller uddanner vores børn i folkeskolen. Mit job er det store politiske projekt, og jeg skal sørge for at omgive mig med folk, som kan hjælpe mig med at føre det ud i livet. Jeg har en meget dygtig direktør og direktion, og de er jo med til at tegne de linjer, som jeg og udvalget lægger. Så jeg lader mig ikke skræmme af tallet, men tænker, at hver og en af de ansatte forhåbentlig går på arbejde hver dag og synes, at det er en dejlig arbejdsplads.”
Den store skolereform er lige om hjørnet. Hvordan bliver børnenes skoledag mest påvirket af den?
”Jeg håber, at vores børn vil opleve et endnu større fokus på fagligheden. At der kommer flere input udefra, både i form af flere ture eller undervisning uden for skolens matrikel, og at der kommer meget mere gæsteundervisning. Jeg glæder mig især over, at vi har fået 45 min. bevægelse om dagen ind i skoledagen. Det tror jeg kan gøre det nemmere at gå i skole for nogle af de elever, i høj grad drengene, som har lidt svært ved at sidde stille en hel dag.
Det er op til skolerne selv at arrangere. Nogle skoler bruger de 45 min. til en fælles aktivitet for alle på skolen inden skoledagen starter, andre udvider gymnastikundervisningen. Det bliver i høj grad til, at man tager idræts- og gymnastiktrænere ind udefra til at bidrage til undervisningen. Det er ikke tænkt sådan, at man skal have en uges idræt, og så behøver man ikke bevæge sig resten af året. Det skal være 45 min. om dagen, fordi børn har brug for at være aktive hver eneste dag. Det kommer også til at betyde, at eleverne kommer til at opleve lærere, der underviser og forbereder sig på en anden måde end før. Det stiller store krav til lærerne, men gør forhåbentlig også nogle ting lidt nemmere, f.eks. at man kan tillade sig at sige, når man går hjem fra skolen, at man faktisk har fri. Jeg kan huske, hvordan det var at være lærer, jeg syntes aldrig, jeg havde fri; der var altid noget at rette eller forberede. Nu har lærerne tilstedeværelsespligt på skolen fra kl. 8 om morgenen til kl. 4 om eftermiddagen, og i det tidsrum er det meningen, at de skal forberede sig, samarbejde om at udvikle undervisningsforløb med kollegerne, og forhåbentlig – jeg ved godt, at virkeligheden godt kan være anderledes nogle steder – ender de med at få struktureret deres arbejdsliv på en ny måde, så de kan gå hjem med god samvittighed kl. 4.”
Man hører, at det er et stort pres for mange lærere, mange har simpelthen sagt op, nogle er måske oven i købet blevet bedt om at gå. Kunne man have gjort det anderledes?
”Jeg tror desværre, det er sådan, at der vil være nogle lærere, som ikke kan se sig selv i folkeskolen længere. Det er ærgerligt, men omdrejningspunktet her er eleverne og at sikre, at de børn, der kommer igennem den københavnsk folkeskole, kommer klogere ud i den anden ende. Det stiller krav til lærerne og i høj grad også til lederne; der skal undervises på en anden måde, end man har gjort hidtil. Der må man være omstillingsparat og villig til at ændre på den måde, man har arbejdet på. Jeg ved godt, at det kan være voldsomt for nogle lærere, der måske har været i jobbet i 25 år og arbejdet på deres egen måde, men når Christiansborg-politikerne har besluttet noget, er det op til os at implementere det i praksis. Det kan ikke hjælpe noget at sætte sig over i et hjørne og sige: det vil jeg ikke. For det skal man! Vi skal få det bedste ud af det, lytte til lærerne og sørge for, at de bliver hørt, og så skal vi sikre os, at de ledere, vi har ude på skolerne, er klar over det kæmpeansvar, der følger med at være leder. For hvis man skal have en skole til at fungere, kræver det for det første, at lærerne forstår, at det er lederen, der bestemmer. Men det kræver også, at lederen forstår, at man ikke er en god leder, hvis man ikke lytter til sine medarbejdere. Det her handler om et meget tæt samarbejde og om at bruge hinanden på en helt anden måde end tidligere. Man skal lære at bruge hinandens og fremfor alt omverdenens ressourcer; vi får pædagoger ind i timerne nu, og lærerne skal lære at udnytte pædagogernes faglige ressourcer. Mange skoler er allerede i gang med meget tætte forløb mellem lærere og pædagoger og kan se, at der et udbytte at hente.”
Har I nogle redskaber til at måle hvordan reformen afvikles i skolerne?
”Vi har 7 konsulenter, som i et år er ude på skolerne for at hjælpe med til at implementere folkeskolereformen. Vi har til det arbejde valgt lærere i aktiv tjeneste, som ved hvordan arbejdet er i folkeskolen p.t. De er taget ud af deres lærerjob i et år for at hjælpe og guide skolerne. Der bliver løbende evalueret, men vi kommer ikke til at se effekten af reformen førend om nogle år. Politikerne på Christiansborg kunne ikke blive enige om at lave fælles læringsmål, så lige nu er det op til de enkelte kommuner, om man vil begynde at implementere dem eller ej. Der er en masse ting, som ikke er på plads, men vi gør det så godt, vi kan. Vi har i København besluttet at implementere alt, hvad vi kan fra 1. august, og så håber vi, at lærerne griber muligheden. Lederne er på kursus en gang om ugen, hvor de får en masse information og læring og samtidig kan stille alle de spørgsmål, de vil. Lærerne har også forskellige kurser og tilbud om læring, så forhåbentlig bliver alle klar. Jeg tror på, at det virker, og det er vi også nødt til at have, at lederne og lærerne derude gør. Måske er det næsten vigtigere, at også forældrene tror på, at reformen skaber bedre skoler, så de københavnske folkeskoler bliver et aktivt tilvalg i højere grad end et fravalg for forældrene.”
Bliver omkostningerne i forbindelse med reformen dækket af donationen fra Mærsk?
”Nej. Som udgangspunkt har vi ikke turdet budgettere med Mærsk-pengene. Vi søger penge fra donationen til særlige projekter, som ligger lidt ud over folkeskolereformen. Vi har fået nogle få penge fra staten og har fundet rigtig mange penge selv. Vi afsætter 44 mio til at ombygge nogle af skolerne for at sikre, at der er lærerarbejdspladser til så mange lærere som overhovedet muligt. Det i sig selv er en udfordring, når vi har så mange små og gamle skoler i København. Der er steder, hvor der i starten skal være 3 lærere, der deles om 1 arbejdsplads. Det er ikke hensigtsmæssigt, men det er det muliges kunst. Der er også afsat penge til, at eleverne kan komme ud af skolen og være mere aktive i det omkringliggende samfund. Derudover er det egentlig ikke tanken, at reformen nødvendigvis skal koste penge; lærerne skal arbejde 37 timer om ugen, som de har gjort tidligere, nu bare på en anden måde. I den bedste af alle verdener vil det være gratis at implementere; det er det ikke, for det koster at efteruddanne osv. Men vi prøver løbende at finde pengene.
Reformen er det altoverskyggende projekt i øjeblikket, og det gør mig ind i mellem lidt frustreret. Vi snakker næsten ikke om tosprogsindsatsen, den tidlige indsats, fritidsklubberne, erhvervsskolerne osv., alt sammen noget, der ligger mig meget på sinde. Jeg håber, når vi kommer forbi 1. august, at der bliver mere tid til at tale om alt det andet på børne- og ungdomsområdet. Folkeskolen fylder meget, men i virkeligheden har vi langt flere daginstitutioner i København end vi har folkeskoler.”
Kommer der til at ske lukning af nogle daginstitutioner, når nu børnene skal være længere tid i skolen?
”Der er ikke truffet beslutning om lukninger endnu. Det er klart, at daginstitutionerne også kommer til at arbejde på en anden måde, og vi kommer til at udnytte deres faciliteter på en anden måde. Det synes jeg er rigtigt fint, jeg har aldrig forstået det med, at man har ledige lokaler, som man ikke må bruge i løbet af dagen, fordi de tilhører fritidshjemmene eller KKFO’erne, ligesom jeg heller aldrig har forstået, at fritidshjemmene og KKFO’erne ikke har kunnet bruge skolens faciliteter, når man er færdig med at undervise. Så jeg håber, det ender med, at vi på den gode måde bliver presset til at udnytte de kvadratmeter, vi har. Vi vælter ikke i kvadratmeter, hverken på skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg eller noget som helst andet i København. Så det at vi bliver tvunget til at udnytte kvadratmetrene bedre, synes jeg er meget positivt. Det handler om vilje og om at træffe de rigtige beslutninger i fuldstændig enighed. Alle har brug for at se, at vi politikere er enige om, at vi skal gå i denne retning. Jeg bruger meget energi på at sikre, at alle bliver hørt i forhold til reformarbejdet.”
Highlights:
Arbejdet med folkeskolereformen kører på højtryk i København
Reformen af folkeskolen kræver tæt samarbejde på skolerne
I den nye skoledag skal børnene have 45 min. bevægelse hver dag
Billedtekster:
Pia Allerslev (V) har efter 6 år som kultur- og fritidsborgmester valgt at lægge sine kræfter i børne- og ungdomsforvaltningen
Pia Allerslev understreger, at det er meget vigtigt, at beslutninger af så væsentlig karakter som en reform af folkeskolen træffes i bred enighed
Pia Allerslev står som børne- og ungdomsborgmester i spidsen for landets største forvaltning
A
