Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

drmag mary

ER VORES KONGEHUS VED AT GÅ OP I LIMNINGEN?

Loyalitet over for familien. Intet er vigtigere i en kongelig familie. Vi har set den sat på prøve i England, men nok de færreste havde troet, at det danske kongehus på ganske kort tid skulle blive kastet ud i en – selvskabt – storm af kulingstyrke. Beslutningen om på sigt at fratage Prins Joachims børn deres prinse- og prinsessetitler var nok nødvendig, men en så alvorlig beslutning blev bragt til udførsel med en for dronningen ganske usædvanlig mangel på takt og almindelig familiemæssig savoir-faire.

Kan man tro, at kronprinsessen er ved at tage magten i utide? Hun kom nemt over det ved at sige til pressen, at parret også ville se på deres egne børns titler en gang ud i fremtiden; det var nok en billig omgang til folket, mens kronprinsen er tavs. Men når katten er kommet af sækken, går det ikke at stoppe den tilbage. 

Dronning Margrethe har taget sin mundkurv på igen. Mary vil ikke udtale sig om, hvornår titlerne skal fratages hvilke af hendes børn og hvornår.

Problemerne mellem de to prinsefamilier er åbenbart store, og den sidste sag med at fjerne Prins Joachims børns titler med uhørt kort varsel har gjort kløften større. Marie og Joachim forsøger på diplomatisk vis at sige lidt om deres skuffelse og kongehusets interne problemer. Konprinsparret henviser til, at det er ”et privat anliggende”.

Det private anliggende er åbenbart så stort et problem, at familien ikke mere holder jul sammen. Mary og Frederik tager til Tasmanien – et underligt tegn til befolkningen at flyve til de varme lande, mens man her i landet må døje med katastrofalt høje opvarmningspriser. Marie og Joachims rejseplaner er ikke kendte. I mellemtiden kan Dronningen se frem til en jul uden børn og børnebørn. 

Foto: Hasse Nielsen og Amalienborg/Presse