LYNETTEBYGGERIET BØR ÆNDRES

Lynetteholmen.

Lynetteholmen er et omstridt projekt, som nogen finder genialt og andre, at det burde skrottes hellere i dag end i morgen. Set med nøgterne øjne, er det vel bare en afslutning på det, Christian den IV besluttede, da han i 1616 påbegyndte planlæggelsen af Christianshavn, som gik fra Søndre Voldstræde til Bådsmandsstræde.

Hele herligheden blev anlagt med 5 beskedne bastioner for at beskytte flådens havn, som dengang lå der, hvor nu Bibliotekshaven på Slotsholmen ligger. Grundene var vandfyldte, så ejerne måtte selv opfylde dem, og det blev bl.a. med natrenovation fra byen.

Chr. IV’s Christianshavn 1620.

Chr.havns udvidelse mod syd 1670.

Christian IV tabte krigen mod svenskerne i 1644. I 1658 kom svenskerne igen, og ved fredsslutningen måtte Frederik III afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, hvorfor København nu lå åben mod Øresund, så først blev Christianshavns Vold i 1660’erne udvidet mod syd med 2 nye bastioner nemlig Enhjørningens og Kalvebod Bastion, som med Langebro blev forbundet med de nye bastioner langs den nye Vester Voldgade, mens Christianshavns gamle bastioner blev forstærket, som de fremtræder i dag. 

Flåden blev forlagt fra Bibliotekshaven til Gammelholm ud for den nuværende Havnegade, og med tabet Skåne lå den ubeskyttet ud mod Øresund, så i 1682 besluttede Christian V, at Christianshavns Vold blev forlænget med Nyværk, som strakte sig fra Løvens Bastion op til Cristiani Quinti Bastion, som vi i dag kalder Quintus. Hermed var der skabt en mulighed for at udbygge Christianshavn fra Bådsmandsstræde mod nord op til Bodenhoffs Plads, og til opfyldningen blev også Københavns natrenovation brugt, hvad der ikke har givet problemer for de senere byggerier. Samtidigt blev Nyholm anlagt i 1690 efter at flåden blev flyttet op til Hukken vest for Nyholm.

Nyværk 1690.

Chr.havn m.m. 1850.

Christianshavn er vokset både mod nord og syd gennem århundreder, og fyldet, man har brugt, var, hvad der kunne skaffes, og der spillede Københavns natrenovation en ikke uvæsentlig rolle. Ikke kun Christianshavn voksede, Holmen kom til i løbet af 1700- og 1800-tallet, og der blev fortsat mod nord med Refshaleøen og Lynetten, ligesom der indtil i dag er indvundet land ud i Øresund, hvor nu Amager Bakke er placeret, og ud fra Frihavnen. Med al den indvinding har man fyldt op ovenpå det, der lå i forvejen, og det, uden at man har opmudret og fyldt en masse forurening ud i Køgebugt og andre farvande.

Det kan derfor undre, at man har fundet det nødvendigt at rense den kommende Lynetteholms grund for slam og forurene Køge Bugt med det, når det lag på 20 til 30 meter, der skal danne den nye holm, effektivt vil forsegle det underliggende slamlag.

Chr.havn m.m. 1915.

Som det er i dag.

Tekst: Flemming Lehrmann