HISTORIEN OM NYHOLM

Nyholm.

Hvorfor ligger Nyholm, der hvor den ligger? Og hvad har Nyholm betydet for København. Det er nok værd at spekulere over, nu da Nyholm risikere at lide overlast, hvis ikke den foreslåede fredning kommer til at dække hele øen.

Nyholm er et spændende sted at besøge, og det kræver, at man sætter sig ind i dens historie. Det hele begyndte i 1680. Christian d. IV havde flyttet flådens skibsværft ud på Bremerholm (nu Gammelholm), og flådens skibe lå dengang oplagt ud for

Bremerholm ud for Havnegade, og de lå tæt. Da der opstod brand på et skib, vurderede man risikoen for at miste skibene så stor, at man bestemte sig for at finde et nyt og bedre sted. Det blev farvandet ude ved Refshalegrunden over for Toldboden, et område kaldet Hukken. Da det kneb med opmudringen inde ved Bremerholm, vist nok på grund af den kostbare Skånske Krig, blev det i 1690 bestemt at opfylde et område ude ved Hukken, og det blev til begyndelsen på Nyholm, hvad der gik godt i spænd med det nyanlagte Nyværk, som var en forlængelse af Christianshavns Vold helt op til bastionen Quintus. 

Arresthuset, Søværnets Kaserne

Forholdene på værftet på Bremerholm blev efterhånden for lavvandede til, at skibene kunne søsættes sikkert, så det blev besluttet at etablere et nyt værft på Nyholm. Oprindeligt bare en ”bankestok” eller bedding. Allerede i 1691 kunne kølen til orlogsskibet Dannebrog lægges, og det løb af stablen i oktober 1692. Materialerne til værftet blev fragtet i pramme fra Bremerholm til Nyholm. Bebyggelse af Nyholm med materielhuse var ønskeligt, Store Nordiske Krig var lige om hjørnet, og Riget fattedes penge, hvad det sådan set havde gjort, siden Christian d. IV var ved at sætte Riget over styr ved at tabe Skåne Halland og Blekinge, så det blev ikke til noget. 

Nyholm blev fuldført i begyndelsen af 1700-tallet, og på grund af pest, blev der opført nogle midlertidige barakker til indkvartering af værftsarbejderne, og en egentlig bebyggelse kom først på tale i 1720, hvor der blev opført et materialhus, som lå der, hvor nu Spanteloftbygnigen ligger. Af de huse, der i dag ligger på Nyholm, er Østre Takkeladshus fra 1723 det første. Vestre Takkeladshus er fra 1729. En ny bedding og et slæbested blev anlagt, og siden kom den såkaldte fregatbedding til.

Hovedvagten og mastekranen

I 1742 blev Spanteloftbygningen bygget. Det var en ”tegnestue”, hvor skibsspanterne blev optegnet i én til én, ikke som tegninger, men som skabeloner udført i træ, der så blev sendt til værkstedet, hvor spanterne blev udhugget.

Flåden fik efterhånden fast tilhold på Nyholm, så nye bygninger var påkrævet. I 1733 kom arkitekten Philip De Lange til København, og han kom til at sætte sit præg på Holmen og ikke bare på Nyholm. På Nyholm opførte han Hovedvagten i 1745, Mastekranen i 1749 og Planbygningen 1764. På Arsenaløen opførte Philip De Lange Arsenalet, hvor det i Pontoppidans danske Atlas står, at Arsenalet er bygget med dét i Venedig som forbillede, men at det København er det flotteste. På Frederiksholm opførte han de to markante Taklelagehuse, som nu desværre skjules af den nye Opera.

Gamle Vestre Takkelagehus

Mange bygninger er der blevet opført i tidens løb, og mange revet ned for at give plads til nye, men altid er det den samme institution, der har ladet bygningerne opføre, og det gør Nyholm til et helt unikt sted, hvor man kan følge arkitekturens udvikling gennem 300 år. Desværre har man ikke passet lige så godt på Frederiksholm, hvor arkitekt Klok i 1940 opførte den nye bygning til Søværnets Bygningsvæsen, som er betegnet som en af de fornemmeste nye bygninger. Desværre blev halvdelen revet ned, da Filmskolen i 90-erne overtog bygningen.

Værftet på Gammelholm blev nedlagt i 1858, og hele virksomheden skulle overflyttes til Nyholm. Der var i mellemtiden sket utroligt meget inden for skibsbygning, især med dampens og jernskibenes indførelse, så Orlogsværftet flyttede flere og flere arbejdspladser over på Frederiksholm og Dokøen, og i 1926 løb det sidste skib, undervandsbåden Dryaden, af stablen på Nyholm.

Spanteloftbygningen

Nyholm er et enestående sted, som rummer 300 års visuel Danmarkshistorie. I Sverige har man forsøgt at bevare flådebasen Stumholm ved Karlskrona, men ved at bygge nyt, har man i den grad forringet basen, og det samme vil ske, hvis der bygges nyt på Nyholm. Nyholm bør fredes i sin helhed, og det er en ringe Nation, der ikke har øje for at bevare de uerstattelige kulturværdier, som landet rummer.

Foto og tekst: Flemming Lehrmann