kanon ballon1

Kanonerne på Artillerivej.

I mere end 300 år var Amager Fælled skydebane for Hærens artillerikorps. Dels var der fæstningsartilleriet, og København var landets hovedfæstning, men også andre byer var fæstningsbyer, og det krævede kanoner, og dels var der feltartilleriet, for Hæren havde brug for støtte ude i felten. Så var der også Flåden, som selvfølgelig havde kanoner som hovedvåben.

Kanoner og artilleri er en teknisk krævende affære, hvorfor Artillerikorpset oprindeligt var samlet i København, så hvad var bedre end at gøre Amager Fælled til artilleriets øvelses- og forsøgsområde, for her der var frit skud helt ud til Køge Bugt.

Med hensyn til feltartilleriet var sagen klar. Kanonerne var hestetrukne, og det var de langt op i 1900-tallet, så det var bare at køre ud på fælleden og øve sig. Med hensyn til fæstningsartilleriet var det en anden sag. For at skaffe solide fundamenter til de store kanoner anlagde man allerede i 1765 et permanent øvelsesbatteri, Faste Batteri, som lå der, hvor Njalsgade, Artillerivej og Øresunds Boulevard mødes, og man kan stadig se spor af batteriet.

Fordi artilleriet var stationeret i København, var der mange artillerikaserner i byen. Wildersgade Kaserne, Strandgades Kaserne, Frederiksholms Kanals Kaserne, Bådsmandsstræde Kaserne og Artillerivejens Kaserne har alle været artillerikaserner. Uddannelsen af artilleristerne foregik på Fælleden og på Faste Batteri. Efterhånden som Feltartilleriet blev lagt ud i landets forskellige garnisoner, blev det nødvendigt at lave en lejr på Fælleden til rekrutter under uddannelse. I første omgang anlagde man i 1872 en teltlejr. Denne lejr fik en stenbygning, som sørgede for forplejningen. 10 år senere kom de første barakker, som stadig eksisterer. I lang tid hed den Baraklejren, som det fremgår af de gamle generalstabskort, men siden skiftede den navn til Ballonparken, og hvorfor nu det?

Når man skyder med kanoner, er det godt at vide, om skuddene nu også rammer de mål, der skydes efter. Det var derfor nødvendigt at have en mand med en kikkert og signalflag liggende så langt fremme, at han kunne se, hvor skuddene faldt. Han kunne så med sine flag melde tilbage, om der skulle korrigeres til højre eller venstre, og om skuddene var for lange eller for korte. Nu er det sin sag at ligge ude på marken, så kunne man komme højere op, ville det være en stor fordel, og det fandt man ud af var muligt, en ballon i 100 meters højde måtte være sagen, og i 1889 fik artilleriet sin første observationsballon.

En almindelig rund ballon med en kurv under viste sig ikke at være sagen, for den var ustyrlig i blæsevejr, så forsøgene med den blev ret hurtigt opgivet. I 1912 fik artilleriet en såkaldt drageballon, som viste sig mere stabil. Ballonen var selvfølgelig forsynet med en telefonlinje ned til kanonkommandøren. Der blev dannet ballonkompagnier, som blev underlagt Fæstnings­artilleriregimentet, og uddannelsen skete selvfølgeligt ude på Fælleden, for der havde man Baraklejren til rådighed. Sagen var klar, navnet Baraklejren var ikke mere aktuelt, så nu blev navnet Ballonparken.

kanon ballon3

En observationsballon af den største type rummer 1.000 m3 brint og er en temmelig brandfarlig sag, så når man skulle fylde ballonen, var det godt at gøre det indendørs. Løsningen var, at man byggede en stor ballonhal, og den blev opført syd for lejren. Bygningen blev i min barndom på Amager kaldt ”Ballonskuret”, og jeg husker, hvor spændende det var, når ballonen gik op og hang højt oppe over Amager Fælled, mens kanonerne bragede nede på Faste Batteri. At beboerne på Bryggen ikke alle var lige begejstrede for Faste Batteri, siger sig selv, men først i 1947 blev batteriet nedlagt.

kanon ballon2

Nu er det sin sag at bygge en hal i træ, som skal kunne rumme en 1.000 m3 stor ballon. Selvsagt må der ikke være søjler inde i sådan en hal, så det var en teknisk bedrift at bygge en hal 10 m i bredden, 14 m i højden og 32 m lang; derfor er ballonskuret et enestående bygningsværk.

Da krigen kom, var det slut med at sende balloner op. Ballonparken var først dansk militærforlægning, for tyskerne havde allerede den 9. april 1940 sat sig på Artillerikasernen. Den 29. august 1943 overfaldt tyskerne Ballonparken, hvad der kostede 3 danske soldater livet, og ved befrielsen blev den flygtningelejr. Nu er Ballonparken blevet et boligområde, og det ikke uden charme, og Ballonskuret bliver brugt som ridehal.

kanon ballon5

Fredningsfolket med foreningen Gamle Bygningers Bevaring i spidsen har omsider fundet ud af, at Ballonskuret er af historisk interesse og en enestående bygning af stor værdi, så der er nyligt rejst en fredningssag, så Ballonskuret kan sikres for al fremtid.