vindmoller

 GRØN IDYL?

Danmarks vindmølleproduktion og -opsætning i det ganske land og vand fremstilles som den ypperligste måde at få grøn energi på. Og også en glimrende indtægtskilde for investorer, da en vindmølle tjener sig selv hjem op til 35 gange. Men der er ingen plan for at skaffe sig af med de udtjente møllevinger, hverken producenter eller investorer ønsker at forholde sig til problemet med bortskaffelse/genanvendelse af den glasfiber, der bruges til møllevingerne.

Hver enkelt mølle, der skal skrottes, skaber 10 tons glasfiberaffald, som der ikke er teknologi til at genanvende. Derfor deponeres affaldet under jorden, eller det afbrændes, begge dele en ringe måde at skaffe sig af med affald på. Deponeres affaldet under jorden, efterlades problemet til næste generation. Brændes det, er problemet, at 70% af glasfiberen er glas, som ikke kan brænde, og derudover indeholder glasfiberen farlige stoffer som f.eks. epoxy, og ved afbrænding opstår der derfor store mængder aske og slagger, som heller ikke kan håndteres forsvarligt. En vindmølle har en levetid på omkring 20 år, og det betyder, at en stor del af de danske vindmøller nu nærmer sig skrotdatoen. Sidste år blev omkring 15.000 tons glasfiberaffald fra vindmøller skrottet.

Problemet med skrotning af vindmøllerne nærmer sig med hastige skridt, og det er på tide, at ansvarlige politikere og og producenter arbejder på en forsvarlig løsning af skrotningen.