Jacob Farbricius

Jacob Fabricius                   Foto: Henrik Ploug

Jacob Fabricius tiltræder den 1. februar som ny direktør for Kunsthal Charlottenborg.

Kunsthal Charlottenborg har i de seneste år været ramt af problemer, navnlig af økonomisk art. Skiftende direktører har haft en utaknemlig opgave med at forsøge at få den smukke, gamle bygning igennem skærene og fremstå som et succesfuldt udstillingssted for samtidskunst.

Jacob Fabricius er en kunstfaglig leder med stor international erfaring. Han er uddannet kunsthistoriker fra Københavns Universitet og har siden arbejdet meget i udlandet, stået for at lave udstillinger, både projekter i det offentlige rum og non-profit udstillingssteder, haft eget forlag for kunstpublikationer, har udgivet omkring 50 bøger, plader og CD'er. De seneste 5 år har han været chef for Malmø Kunsthal. Vi vil gerne vide lidt om Jacobs visioner for Charlottenborg.
Hvordan synes du, Charlottenborg skal udvikle sig?
"Charlottenborg er inde i en proces, som er påbegyndt af den tidligere chef Mark Sladen og Mikkel Bogh, som er rektor for Kunstakademiet. Denne udviklingsproces omfatter en sammenlægning af Kunstakademiet og Charlottenborg. Det betyder, at Charlottenborg kommer ind under Kunstakademiet i en større organisation, og rent fysisk er der allerede sket det, at tidligere kontorer i Charlottenborg er lavet om til kantine for Kunstakademiets elever. Dét at så mange unge studerende strømmer herind dagligt giver en helt anden synenergieffekt i forhold til uddannelse, udstillinger osv. Det bliver interessant at følge hele det netværk af kunstnere og undervisere her på Charlottenborg, og jeg tror, det bliver til stor gavn.
Jeg tror også, man skal trække Charlottenborg lidt længere frem i gadebilledet. Det ligger lidt gemt væk i anden baggård. Det skal være mere end en smuk, gammel bygning. Jeg synes også, det kunne være interessant at udvikle det mere med koncerter og arrangementer i samarbejde med f.eks. filmproducenter, musikere osv. Hvis der er penge til det, kunne det være en god idé med mere pædagogisk arbejde for børn og unge, sådan at man får helt unge til at komme ind og arbejde med forståelse for kunstneriske udtryk."
Skal der ske en ombygning af Charlottenborg?
"Der kommer naturligvis til at ske noget. Kantinen er én ting, og der skal også gøres lidt for at huse skolens interesser, men en egentlig ombygning nu og her kommer der ikke. Jeg tror, det vil være klogt i nærmeste fremtid at tænke på et holdbart ventilationssystem i Charlottenborg. For det første fordi det er en sauna om sommeren, virkelig ulideligt varmt, og det er dårligt for medarbejderne, de besøgende og kunstværkerne. Det er en større og dyr investering, som man ikke vil kunne se umiddelbart, men som vil kunne mærkes rent fysisk."
Nu talte du om film før, betyder det, at der kommer en biograf?
"De seneste år har Charlottenborg samarbejdet med cph.docx, dokumentarfilmfestivalen, som er blevet virkelig populær. Der er ikke tale om at lave en decideret biograf, men samarbejdet kan sagtens udvides. Jeg tror også, at man bliver nødt til at gøre noget ved taget inden længe. Der er forskellige praktiske ting, der skal gøres; når man har en smuk, gammel bygning, er der mange ting at passe på."
Hvordan er økonomien?
"Nu er vi kommet under Kunstakademiet, så vi skal i fællesskab holde budgettet. Før var Charlottenborg selvstændig, hvilket har betydet, at begge de foregående chefer har overskredet budgetterne, fordi økonomien har været lille. Den økonomi skal jeg gerne få banket op, for den er for lille til en institution, som har de ambitioner, den har, og samtidig har 1400 kvm, som skal passes på. Det er helt klart en af mine opgaver at få private fonde, private sponsorer og offentlige fonde til at få øjnene op for Charlottenborg igen og støtte den."
Internationalt samarbejde?
"Jeg har som sagt selv arbejdet meget internationalt, og det er min erfaring, at internationalt samarbejde er vigtigt både for institutionens egen selvforståelse og for at gøre opmærksom på institutionen. Man skal vælge nogle kunstnere og nogle udstillinger, som kan rejse videre. Man prøver at samarbejde om kataloger, udstillinger og produktion af værker. Det sparer faktisk også penge. Det er også det, jeg har gjort i Malmø. Den udstilling, der kører nu i Malmø med en georgisk kunstner, skal rejse til Lingen Kunstverein i Tyskland og Mudam Museum i Luxemburg efterfølgende. Det betyder, at vi kan lave et stort katalog og producere nogle værker, hvor udgifterne deles i 3."
Har du nogle præferencer i forhold til kunstarter og tidsaldre?
"Egentlig ikke. Jeg er ikke specielt dogmatisk i forhold til, at det skal være folk på 25 eller 35, der udstiller her. Det kan lige så godt være folk på 85. Vi kan ikke tage samlinger ind, fordi vi ikke har et klimaanlæg, det ville være uforsvarligt og umuligt. Når man låner fra andre museer, skal man normalt lave en konditionsrapport, dvs. man har en konservator, der laver en rapport over de værker, der skal ind og ud, og man skal oplyse, hvordan klima- og sikkerhedsforholdene er. Rigtigt mange museer ville takke nej til en forespørgsel fra os. Det er ikke bare at ringe til et museum og bede om at låne nogle værker. Der skal lægges flere millioner i sikkerheds- og klimaoptimering. Nu synes jeg heller ikke, at det er vores opgave herinde at vise f.eks. Edvard Munch-udstillinger, det er der bedre aktører til i København. Der er mange kunsthaller og museer i København, og det gælder om at finde sin niche.
Netop fordi Charlottenborg er en kunsthal, er der ingen faste samlinger. Akademiet har en samling af malerier og værker, som vi nu får adgang til, og det kunne måske være en idé at udstille fra den samling. Det er noget, vi må se på. Det er jo interessant for offentligheden at vide, at samlingen eksisterer; der er værker af f.eks. Eckersberg, som godt kunne tages frem, men det er ikke vores primære rolle."
Hvilke udstillinger er planlagt i 2013?
"Den 17. januar åbner en udstilling med Leigh Ledare. Det er jo ikke en udstilling, jeg har stået for, fordi jeg først tiltræder den 1. februar. Siden åbner Charlottenborgs Forårsudstilling midt i februar, og Kunstakademiets afgangsudstilling, som er superpopulær. Her ser man de unge kunstnere og resultatet af deres uddannelsesforløb. Det har tidligere foregået på Gl. Strand eller i Nikolaj Kirke, men kommer nu tilbage til Charlottenborg. Det er en klar virkning af samarbejdet med Kunstakademiet. Publikum er nysgerrige og vil gerne se de unge talenter, så jeg tror, det bliver interessant at få det tilbage. Derudover har jeg ikke planlagt noget; jeg har selvfølgelig nogle tanker og ideer, som jeg glæder mig til at konkretisere.
Jeg håber, at københavnerne og besøgende fra ind- og udland bliver nysgerrige over for Charlottenborg og begynder at bruge det som et tilholdssted. At man svinger forbi, når man er i byen, og tager en kop kaffe i vores fine café. Vores gård er en dejlig oase midt i byens larm, og jeg håber, at københavnerne vil få en stærkere tilknytning til Charlottenborg."