ASPARGES I TIVOLIHALLEN
Så længe der er sæson for asparges, serverer Tivolihallen den fine forårsdelikatesse med friskpillede rejer til.
Både grønne og hvide asparges kan bruges hertil. De grønne skal kun lige dyppes i kogende vand, de hvide asparges skrælles og koges nogle minutter, til de er næsten møre, men stadig lidt sprøde.
Helle pønter fadet op.
Som tilbehør kan – som her – serveres en ramsløgcreme med citron: friske ramsløg og crème fraiche piskes op og dryppes med ramsløgolie. Og så en god håndfuld friskpillede rejer.