HUSMANNS KLASSISKE MØRBRADBØF
Husmanns Vinstue serverer en af de gode klassiske frokostretter: Mørbradbøf med champignons à la crème. Tilberedningen er enkel: To pænt store bøffer krydres med salt og peber og steges 3-4 minutter på hver side, så tages de fra og holdes varme. Friske champignons i skiver kommes på panden, piskefløde tilsættes og simrer med i nogle minutter, indtil det er kogt lidt ind. Smages til med salt og peber.
De to bøffer anrettes på et stk. toast med salatblad og champignonsovsen hældes over. Hertil sprøde baconskiver og en tomatbåd.