observatoriet1

I Botanisk Have, nærmere bestemt på Rosenborg Bastion i den del af haven, der vender ud mod Geologisk Museum, står vores verdensberømte astronom og grundlægger af den moderne observerende astronomi, Thyco Brahe, og skuer ud over Indre By. Hvorfor står han mon der?

Det gør han, fordi bygningen bag ham er Det Astronomiske Observatorium, bygget i årene 1859-61 til afløsning af observatoriet på toppen af Rundetårn, hvor danske astronomer i årene fra 1641 til 1861 havde foretaget deres hjemlige observationer. Tidligt i 1800-tallet var observatoriet blevet stort set uanvendeligt. Det var forældet og for lille, og rystelser fra den mere og mere livlige trafik i Købmagergade forstyrrede de følsomme instrumenter.

Da Københavns volde i midten af 1800-tallet blev sløjfet, kom der en anledning til at bygge et nyt observatorium uden for byens trafik, på Rosenborg Bastion på Østervold. Kgl. Bygningsinspektør Christian Hansen – som også byggede Kommunehospitalet – fik opgaven. Med baggrund i problemet med rystelser i Rundetårn vidste man, at det gjaldt om at forankre observationstårnet dybt i jorden, og derfor blev ca. 1/3 af de lidt over én million mursten, der gik til, anvendt til at føre fundamentet gennem volden og ned til grundfladen.

observatoriet2

Den store kikkert har hul igennem til himmellegemerne via den kobberbeklædte drejekuppel på 7,5 meter i diameter. Kikkerten anvendes af og til af videnskabsfolk, men der er kun offentlig adgang på Kulturnatten.

Observatoriet er ikke længere i brug, fordi byens trafik endnu en gang kom for tæt på. I 1996 flyttede astronomerne til Rockefeller Komplekset på Juliane Maries Vej sammen med astronomerne fra universitetets observatorium i Brorfelde.

observatoriet4

Statuen af Tycho Brahe, udført af billedhuggeren H.W. Bissen, blev opført i 1876. Paradoksalt nok står astronomen og kigger ud over Rosenborg Slot, Christian IVs sommerhus. Christian IV og Brahe kom på kant, og det endte med, at Tycho Brahe måtte drage i eksil og endte sine dage i Prag i 1601. Tycho Brahe havde haft 20 år på øen Hven i Øresund, hvor han havde sit observatorium og forskede i himmellegemernes adfærd. De 20 år var blevet fuldt finansieret af Christian IVs far, Frederik II, og det havde kostet statskassen dyrt. Da Christian IV kom til magten, ville han ikke lægge pengepung til, og Tycho Brahe måtte finde en anden velgører. Det blev kejser Rudolf 2., som installerede Brahe i Prag.

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug