Umulig spiral
Opsøgende gademedarbejder tilknyttet DGH (Det Grønlandske Hus), Agga Petersen med den røde cykel, har sat sig ud på en af bænkene på Mozarts Plads. Her sørger hun hver tirsdag for kaffe til de hjemløse grønlændere i Pavillonen. Der
bliver givet knus, og og der er tid til en snak. I dag skinner solen over alle ølflaskerne og de hjemløse ved nabobordet, men så forkælet kan man ikke altid regne med at blive behandlet som hjemløs. Og man kan slet ikke forvente, at det offentlige behandler
ens henvendelser hurtigt, selvom der hårdt brug for hjælp.
For uden folkeregisteradresse har du absolut ingen rettigheder i det danske samfund. Uden en folkeregisteradresse afviser bankerne at oprette en NemKonto. Uden en NemKonto overfører kommunerne ikke kontanthjælp, som du ikke kan få ”i hånden”. Sygesikringskort er også udelukket. Tidligere kunne du klare dig med en poste restante, men det accepterer bankerne ikke længere. Så i overført forstand er du ikke eksisterende, opridser gademedarbejderen den sociale deroute, der venter en grønlænder på enkeltbillet.
Der kan sagtens gå op til et halvt år, før det lykkes en hjemløs at finde en c/o adresse. Herefter går der snildt en måned, før hjælpen bliver aktiveret. Det er kostbar tid med meget dårlige erfaringer, siger Agga Petersen, der selv er velintegreret grønlænder.
Tilstand af midlertidighed
Rigtig mange enlige mænd mellem 40 og 55 år, ”flygter” til Danmark efter en skilsmisse. Skilsmissen har aktiveret gamle traumer, og man håber, at der er hjælp i Danmark. Agga Petersen kalder dem for ”qivittoq”. Det er en
person, der har følt sig krænket eller skuffet, for eksempel efter en skilsmisse. Den har måske ført til arbejdsløshed og boligløshed. I gamle dage forlod qivittoqqen sin bygd eller udsted og forsvandt i fjeldet. En moderne qivittoq tager en enkeltbillet
til Danmark. Her opholder man sig i en permanent tilstand af midlertidighed – fra den ene bænk til den næste, midlertidige sovesteder hos venner og bekendte – uden mål og med.
Men det kan også sagtens være unge mænd eller kvinder, som har lidt nederlag i skolen på grund af ordblindhed. Ordblindhed er ikke et handicap, som den grønlandske folkeskole har taget højde for, siger hun. Det betyder, at en ung ordblind kommer til Danmark uden at kunne skrive eller læse sit eget sprog og absolut uden forudsætninger for at lære det danske sprog. En ung ordblind grønlænder uden folkeregisteradresse ryger lige lukt ned i hierarkiet som hjemløs. Her knuses han hurtigt, og den naturlige værdighed, han måske havde med, forlader ham snart. Han nåede ikke at overveje, om han kunne undvære den anerkendelse, han trods alt fik i sin egen familie. Man søger tryghed i det miljø, som stigmatiserer en. Det er næsten umuligt at komme ud af, siger Agga Petersen.
Grønland bør forebygge
Forebyggelse i folkeskolen vil kunne redde en del unge grønlændere fra en meningsløs deroute i Danmark. Foruden seriøs undervisning af ordblinde i grønlandske skoler mener Agga Petersen, at dygtige studievejledere kan være
med til at spotte de elever, som har særlig brug for hjælp, så de kommer i gang med et uddannelsesforløb.
Men Danmark kan også hjælpe til. Københavns Kommune har det erklærede mål, at alle hjemløse skal have egen bolig, eller i bofællesskaber senest i 2015. Man ønsker at rydde pladser og torve for hjemløse. Foreløbig er der 160 boliger i det man kalder ”Housing First”. Det er en hjemløsestrategi, der tager afsæt i en tidlig stabilisering af den hjemløses boligsituation kombineret med individuel social støtte. Men i hele København er der 1700 hjemløse.
Asylansøger
Hjemløse grønlændere i Danmark er en varm politisk kartoffel. Vi kan ikke blive ved med at lade som ingenting. Det grønlandske Selvstyre bliver nødt til at forholde sig til det massive problem, som de hjemløse er midt i, når de
ankommer til Danmark, siger Agga Petersen. Danmark og Grønland må samarbejde om en løsning – i hvert fald indtil Grønland får status som en selvstændig nation. Til den tid vil en grønlænder på enkeltbillet kunne opfattes som bekvemmelighedsflygtning,
og opnå status som asylansøger. Så længe vi har dansk statsborgerskab, er der ingen hjælp til hjemløse, konstaterer hun.
Tekst: Marianne Langvard(DJ)
Fakta om hjemløse
Hvor mange hjemløse grønlændere der reelt findes i København, ved man faktisk ikke.
Hjemløse grønlændere har dansk statsborgerskab og registreres ikke som grønlændere.
Begrebet qivittoq har fået en renæssance i Mille
Schiermachers rapport "Den moderne Qivitoq".
A
