En ret, der ofte er på tavlen hos Husmanns, er den fyldte sild. Drueagurker, løg, persille og kapers hakkes fint og blandes med sennep til en masse, der kommes inden i den ferske sild, som steges i smør på panden.
Husmanns Vinstue i Larsbjørnsstræde blev grundlagt i 1888 som vinstue, men har i mange år haft sin nuværende status som frokostrestaurant. Indehaverne er Johnni Frost.
Husmanns har dels det faste repertoire i den gode, danske frokost, dels tilbud efter sæson og udvalg, som annonceres på tavlen i det hyggelige lokale.
Den fyldte sild pyntes med løg, tomat og kapers og dryppes med en krydderurtlage af eddike, der koges op med sukker, peber, laurbærblade, nelliker, allehånde og løg. Lagen skal simre i flere timer.
Ingredienser til sild:
Alt det, der hører til fyldte sild, er samlet her: drueagurker, løg, persille, kapers og sennep