Betalingsringen

Vores grundsynspunkt er, at byen skal være tilgængelig for dem, der vil bruge den. Det gælder både kunderne, arbejdspladserne, turisterne og alle de andre, der gerne vil ind til København. De skal have mulighed for at komme herind. Selvfølgelig skal de trafikale udfordringer løses, men vi synes, det er en meget negativ måde at løse trafikale problemer på ved at sætte begrænsninger op og holde folk væk.”

Er I kommet med nogle andre forslag?

”Ja, der ligger en lang række forslag, som kan løse de problemer, der er. Det er sådan, at der er trængselsproblemer, men slet ikke af en størrelsesorden, der svarer til, at man indfører en betalingsring. Det er helt ude af proportioner at lave så stort et indgreb i trafikken. Der er mange andre modeller, der kan løse problemet: udbygning af den kollektive trafik, etablering af en havnetunnel, der fører den tunge trafik uden om byen, letbaner osv. Jeg har set lister med mindst 25 forslag, som alle er velbegrundede, og som kan realiseres i praksis. Der findes bestemt andre løsninger end en betalingsring.”

Hvad hører I om havnetunnelen?

”Vi har samarbejdet med havnetunnelen i mange år og synes, det er et rigtigt projekt. Det er også et meget dyrt projekt, men det vil være fantastisk for byen at få en sådan tunnel. Grunden til, at vi har trængsel inde i byen er, at der ligger nogle gennemkørende trafikårer midt igennem byen. Man kan jo godt se fornuften i at lægge trafikken om, så folk kan køre uden om byen og komme hen, hvor de vil. Dertil er havnetunnelen den bedste løsning, vi har set.”

Har I ellers fremsat forslag, f.eks. p-pladser?

”Det er klart, at p-pladser er et af elementerne i, hvordan tilgængeligheden til byen er, og hvordan folk opfatter tilgængeligheden. Én ting er at køre herind, men man skal jo også kunne sætte sin bil et sted. Hvis man hver gang, man kommer herind, oplever, at man hverken kan komme af med sin bil det ene eller det andet sted og skal cirkle rundt i 20 minutter, så kommer man ikke tilbage igen. Derfor skal parkeringsforholdene også være i orden. Det har vi arbejdet for i mange år.”

Har forretningerne i Indre By konkurrenter i centrene omkring København?

”Alle centrene rundt omkring København og brokvartererne er Citys konkurrenter. Men City er meget større end brokvartererne og centrene; der ligger ca. 1100 butikker i City, og til sammenligning ligger der måske 85-100 butikker i et center som Fields. Brokvartererne har en del flere butikker, men hvis man kigger på størrelsen af butikkerne, er City et unikt detailhandelsområde i København. Så, jo, de er vores konkurrenter, og den konkurrence skal vi blive ved med at tage op. Vi er også bekymrede for, at kunderne forsvinder derud, men man skal også være klar over, at der findes ganske mange kædebutikker, som ligger på begge sider af ringen, og de er heller ikke glade for betalingsringen. Den gavner ikke de detailhandelsmiljøer, vi har i København.”

Regner man med, at der bliver flyttet handel ud til centrene?

”Vi tror i sidste ende ikke, det kun er et spørgsmål om at flytte handel. Når man ændrer trafikstrømmene, vil handelen også flytte sig, men vi tror, man reducerer den samlede mængde af handel ved at reducere trafikken. Dét, at folk kan flytte sig, er en forudsætning for, at de handler, og når man reducerer folks muligheder for at flytte sig rundt, reducerer man også den samlede mængde af handel. Så der er ikke tale om, at det er en nulsumsløsning, som det hedder, at vi bare flytter handelen et andet sted hen. Der er tale om, at man forringer den samlede detailhandels miljø.”

Hvad med det arbejdende personale?

”De får helt klart en større udfordring. Og virksomhederne får en meget stor udfordring med, at deres ansatte pludselig får en stor ekstraskat og reelt en nettolønnedgang. Det kommer virksomhederne nok i sidste ende til at betale.”

Mange virksomheder her i City har jo brug for håndværkere af og til. Hvordan vil det gå?

”Vi har et meget tæt samarbejde med Håndværkerforeningen netop omkring dette spørgsmål, fordi Håndværkerforeningen også er meget bekymret for betalingsringen. Det er helt klart, at håndværkere er afhængige af at kunne køre rundt i deres bil hele dagen og komme frem og tilbage. De kommer til at få en kæmpeomkostning, og den omkostning kan de ikke gøre andet med end at lægge den over på kunderne. Så det bliver dyrere at få lavet arbejde i City, og det er også en forringelse af virksomhedernes betingelser.”

Det er lige kommet frem, at man vil ændre zonerne i den kollektive trafik, således at de 4 inderste zoner bliver lagt sammen til 1 zone. Hvad mener du om det?

”Det vil jo gøre den offentlige transport billigere, afhængig af at man ikke sætter takstprisen op pr. zone. Umiddelbart lyder det, som om man vil gøre den kollektive trafik billigere, og det er jo et af regeringens valgløfter. Det kan også være en måde at gøre det på, men så ryger der jo nogle indtægter. Det er et problem, fordi hele modellen omkring betalingsringen hviler på, at der skal foretages en masse investeringer i den kollektive trafik, og de penge skal jo komme et sted fra. Nu er indtægtsgrundlaget i betalingsringen langsomt ved at blive udhulet, fordi der kommer flere og flere undtagelser: de handicappede skal ikke betale, taxaerne skal ikke betale, håndværkerne måske heller ikke. Hvis der ikke kommer penge fra betalingsringen, og billetpriserne bliver sat ned, bliver der ingen penge til at investere i noget som helst, og så får vi ikke den udvikling af trafikken, som skal kompensere for betalingsringen. Det ender med at være en skatteskrue, for det er klart – ud fra hvad vi har set i de andre byer – at en betalingsring har en effekt, men den effekt forsvinder langsomt, efterhånden som folk vænner sig til ringen. Og så er der ikke andet at gøre end at skrue op for prisen, og så bliver det ikke andet end en skatteskrue.”

Som man har gjort i Oslo.

”Jo. Men Oslo er et helt andet eksempel end København. I Oslo har man aldrig indført disse afgifter, fordi man havde trængsel i byen, man kender slet ikke ordet trængsel. I Oslo er afgifterne indført, fordi man gerne vil bygge nye veje. Der er meget store afstande i både Norge og Sverige, hvor man har betalingsafgifter. Det bygger på, at både Norge og Sverige har et helt andet forhold til veje, end vi har. Vejene for dem er en helt central del af den måde, de har udviklet deres samfund på. De har haft meget store afstande at binde sammen, og man kan ikke fungere i deres samfund uden at have en bil. Derfor er det et fælles nationalprojekt at bygge veje, og alle har en forståelse for, at der bliver opkrævet betaling for, at man skal bygge nye veje. Men det er jo ikke det, der er tale om i København, der opkræver man en skat for ingenting.”

Billedtekst:

Direktør i Københavns City Center Jan Michael Hansen mener, betalingsringen er en skatteskrue, der vil skade forretningslivet i City.