Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

teater rep de befri3

Foto: Karoline Liberkind
Det hele starter med et skud. Som i en klassisk krimi rejser vi tilbage i tiden for at opklare mordet på historiens hovedperson. Men plottet har fået et twist, og formålet viser sig at være langt større end en enkelt mands skæbne: Det er en søgen efter sandheden om livet under krigen, Danmarks befrielse og de menneskelige drifter.

DE BEFRIEDE graver som en anden agent ned i historien og stiller de spørgsmål, som få tør stille: Var forholdet til besættelsesmagten mere broget, end vi troede? Bor ondskaben i os alle, og hvad skal der til, før den slipper fri?

Forestillingen har premiere d. 31. oktober og instrueres af prisvindende Egill Pálsson. På scenen står de tre skuespillere fra den anmelderroste Lehman Brothers: Johannes Lilleøre, Anders Budde Christensen og Henrik Lykkegaard, der nu har fået selskab af Signe Egholm Olsen kendt fra blandt andet kunstnerkollektivet Sort Samvittighed. 

teater rep de befri1

Når fortiden indhenter os
”Den 5. maj 2020 er 75-året for Danmarks befrielse. Mange af vidnerne fra Anden Verdenskrig er ikke længere blandt os. Der er færre til at fortælle, hvordan det var.” 

Sådan lød det, da statsministeren i sin tale åbnede Folketinget 1. oktober og med ordene fastslog, hvor vigtigt det er at holde historien i live. DE BEFRIEDE søger at forstå, hvilke følelser og hvilket politisk drama, der var på spil under og op til befrielsen - også selvom vi ikke længere har direkte adgang til førstehåndsfortællingerne.

Helt tæt på
Forestillingen rummer et enormt persongalleri, og på to timer stifter vi bekendtskab med 30 forskellige karakterer, hvis liv og historier flettes sammen på kryds og tværs. Men det er ikke overflade, der præger fortællingen: I DE BEFRIEDE dykker vi helt ned i menneskets dybeste instinkter, når vi følger den koldblodige og beregnende SS-officer Werner Best, den grundtvigianske Eskild, der som historien skrider frem balancerer på kanten mellem det gode og det onde. Vi er helt tæt på, når Hipo-officererne Hans og Sven slipper den sidste bestialske galskab løs på befrielsesdagen, og vi føler med modstandskvinden Anna, der har installeret et våbendepot i familiens hjem i håbet om at bekæmpe besættelsesmagten.

teater rep de befri2

 Det er de tydelige modsætninger, vi oplever på nært hold, men også de gråzoner, som opstår, når det handler om det virkelige liv i en hverdag omgivet af fjender. 

Østerbro sætter scenen
Hele forestillingen tager udgangspunkt i vores baghave. Det er Willemoesgade på Østerbro, der glider henover scenens baggrundsvæg, og snart vil det lokale publikum kunne genkende flere steder fra Østerbro. Det er netop her historien udspillede sig. Her hvor modstandsfolk og nazister levede side om side, og et enkelt fejltrin havde fatale konsekvenser.  

Det bliver gruopvækkende, underholdende, dramatisk, politisk og personligt, når krigsdramaet foldes ud som en ægte krimi på Republiques store scene.  

Spilleperiode: 31. oktober - 12. december 2019
Spillested: Teater Republique, Østerfælled Torv 37, København Ø