Krydstogtferie er den ferieform, der er i størst stigning på verdensplan. Og København indtager en pæn placering, når det gælder om at tiltrække de store skibe. Forskellige forhold spiller ind her, især tæller beliggenheden i forhold til Østersøen, Københavns ry som sikker by, den internationale lufthavn i tæt afstand til byen og ikke mindst en udbygning af faciliteter, der gør det nemt for skibene at lægge til og fra. I interviewet her, får vi et indblik i den stigende ferieform:
Selskabet Copenhagen Malmø Port har ansvaret for driften af havnen og dermed også for afviklingen af krydstogttrafikken. Selskabets operationelle chef med ansvar for krydstogt og færgefart er Arnt Møller Pedersen, som vi har bedt om at vise rundt i det helt nye anlæg på Ocean Kaj i Nordhavn, hvor de store krydstogtskibe lægger til.
Arnt Møller Pedersen forklarer: ”
Hele området er 1100 m langt med 3 terminaler langs kajen, så vi kan have 3 store skibe ad gangen, hver terminal er på 3.300 kvm. Arealet er 70 m bredt, med cykelsti og fortov, plads til 35 busser og 75 taxaer ved hver terminal, og desuden plads til limousiner og privatbilister. På en stor dag, hvor vi har 3 store skibe med hver 3500 gæster om bord og 1500 besætningsmedlemmer kommer vi op på at håndtere 20-25.000 mennesker på én dag. De kommer typisk mellem kl. 7 og 11 om morgenen, hvor de skal af borde og videre til lufthavnen eller ind til København og bo på hotel. Man skelner mellem to slags turistgrupper: transitpassagerer, der kommer ind med skibet om morgenen og sejler igen om eftermiddagen. De ligger hovedsagelig ved Langelinie. Den anden gruppe er turn-around passagererne, dvs. at de starter eller ender deres krydstogt her og derfor har bagage, som skal håndteres. Turn-around passagererne er bedst for byen, de lægger 3 gange så mange penge som dem, der bare kommer ind om morgenen og sejler igen om aftenen. Turn-around passageren bruger typisk 1.500 kr. pr. dag.”
I den sammenhæng har der været problemer med, at Københavns Kommune ikke har været villig til at sørge for en rimelig transport fra Ocean Kaj og ind til byens centrum. Er det problem løst nu?
”Det er der heldigvis nu løst op for! Vi regner med, at der fra første weekend i juni kan køres med en shuttle-bus herfra til Østerport Station, 4-5 gange i timen. Så kan passagererne komme med toget eller tage en almindelig bybus videre. Vi har også de almindelige busser, linje 26 kører herfra til Frederiksberg, men de kører ikke ofte og kan ikke tage så mange passagerer. Derfor er shuttle-løsningen en stor forbedring, og vi er utroligt glade for, at det er lykkedes langt om længe. Vi havde selv startet noget buskørsel op i en mellemliggende periode for dog at kunne tilbyde passagererne en mulighed, men denne nye løsning er mere ideel; den kører billigere, oftere og er god for besætningsmedlemmerne også, fordi de kan komme herfra hele dagen. Der er langt at gå herfra til nærmeste station, Nordhavn, 4 km.
Vores store udfordring herude er trafikken på store dage, bl.a. i krydset Sundkrogsgade/Kalkbrænderivej, hvor det giver problemer at få alle de mange busser og biler ud. På ét skib på én dag bruger vi 40-50 busser, 15 lastbiler med proviant, 5-600 taxaer, 100 limousiner og privatbilister, så der er meget trafik. Har vi så 3 skibe samtidig, og alt skal foregå på én gang, kan der opstå problemer. En anden udfordring er informationen herude. I mine øjne burde der også være en turistinformation her og ikke kun inde foran Tivoli. Man skal jo være, hvor passagererne er, enten her eller på Langelinie. Den helt store udfordring lige nu er hop-on hop-off busserne. Der er 5 forskellige selskaber, og de står og kaprer kunder på en meget aggressiv facon. Sælgerne er provisionslønnede, så de skal have så mange som muligt op i bussen. Vi har klaget til politiet og kommunen. Vi er jo ikke en politimyndighed herude, så selvom jeg kan se, at der sker noget uhensigtsmæssigt ude på pladsen, kan jeg jo ikke gå ud og tage action. Jeg må ringe til politiet. Vi kan blive bedre til service, og det skal vi, for krydstogtindustrien genererer indtægter i København på 1,5 mia. årligt. Vi er rigtig gode til logistik, men den generelle service i København må blive bedre.”
Hvor mange gæster forventer I i år?
”Små 800.000 gæster og 312 anløb. Sammen med de 800.000 gæster kommer også 240.000 besætningsmedlemmer, som også bruger penge i byen. Det er en lille million mennesker, der cirkulerer rundt over en relativt kort periode, sæsonen er kun fra april til oktober med højsæson i de tre midtermåneder. Så har vi en 3-4 julekrydstogtskibe i december, som kommer for at se julemarkedet i Tivoli og Nyhavn. De lægger til ved Langelinie.”
Krydstogt ser ud til at blive mere og mere populært, også som familieferieform?
”Krydstogtmarkedet er over de seneste 10 år steget med ca. 10% om året. Nu er Disney også gået ind i krydstogt, og det inddrager familiesegmentet. På verdensplan er der ca. 21 mio. mennesker, som årligt tager på krydstogt. Tyskerne er begyndt at komme med på markedet med 1,5 mio., det skal ses i forhold til, at 5 mio. tyskere tager til Mallorca om året. På verdensplan er krydstogtmarkedet meget lille, mindre end 1-1½% af befolkningen har været på krydstogt. Men det er det hurtigst voksende feriemarked lige nu. Grunden til det er, at det bliver stadig billigere. Man kan komme af sted for 5-7.000 kr. for 8-10 dage med alt betalt om bord. Det er utroligt vanedannende at være på krydstogt! Har man først været af sted 1 gang, så er det bare om at komme af sted 2. gang også. 60-70% af gæsterne er, hvad vi kalder ”repeaters”, altså folk, der er på gentagne krydstogter. Man bliver nemt fanget af livsstilen, og man får meget for pengene. Vi har gæster fra 150 forskellige lande, fordelt på 25% fra Tyskland, så kommer USA, Canada, England, Italien og Spanien. Japan og Kina og især Australien er også ved at få øjnene op for krydstogt. Australien er i løbet af de sidste 2 år blevet vores 6.største nation og den hurtigst voksende af alle.
Der bliver bygget op til 7-10 krydstogtskibe om året, og de største kan tage op til 5.500 gæster. Skibet bliver nærmest en destination i sig selv, hvor det her i vores område stadig er mere kulturelt; man besøger hovedstæderne – Stockholm, Helsinki, Skt. Petersborg, Tallin og København. København har den store fordel at ligge godt geografisk placeret i forhold til Norge og Baltikum, og vi har en stor lufthavn med mange internationale forbindelser. Vores beliggenhed, nærheden til byen, den høje sikkerhed, lufthavnen og den store kapacitet er centralt her. Vi kan tage 9 store krydstogtskibe på en gang, det er der ikke mange, der kan. Derudover kan vi tage 3 i Malmø.”
Terminalen i Københavns havn
Hvordan er selskabet Copenhagen Malmø Port organiseret?
”Selskabet er dansk/svensk-ejet med 50% til hver. De danske ejere er By og Havn, der har Københavns kommune som ejer med 95% og staten med de resterende 5%. De svenske aktier ejes af Malmø kommune og private ejere. Oprindelig var det de to gamle havne, Københavns Havn og Malmø Havn, der startede samarbejdet op. Malmø har ikke de samme faciliteter som København, kun 12 anløb bliver det til i år. Vi har ombygget et pakhus i Malmø sidste år til at tage krydstogttrafikken, og det fungerer godt, men kan jo ikke slå en nybygning, som vi har her på Ocean Kaj. Men vi kan se, at markedet i Malmø vokser, vi forventer 20-25 anløb til næste år. Det når ikke Københavns niveau, men det er glædeligt, at vi kan se, at det kaster af sig.
Vi er ved at etablere et samarbejde med Visby på Gotland, hvor vi forhåbentlig får skrevet under inden for en måneds tid. Regionen Gotland skal investere 250 mio. i en ny kaj, og vi skal så leje den over 20 år og på den måde finansiere den. Problemet i Visby er, at vanddybden inde i havnen er for lille, og da skibene bliver større og større, har man måttet ligge ude på reden og sejle gæster ind til øen. Det er jo ikke nogen ideel løsning, og derfor har man måttet konstatere, at anløbet af skibe er faldet fra 150 for nogle år siden til bare 60, fordi man ikke kan komme ind. Der har vi set en mulighed for at udbedre situationen ved at etablere en satellithavn. Gotland ligger rigtigt godt mellem København, Skt. Petersborg og Stockholm, så vi håber, at det kommer på plads inden for de næste måneder. ”
A
