Foto:Hans-Henrik Tofft - Tekst: Connie Christensen
JULEMÆND OG -KONER MØDTES TIL VERDENSKONGRES
Danmark er – til trods for sin beskedne størrelse – kendt for mange ting ude i verden. En af de mere finurlige begivenheder, Danmark med hovedstaden i centrum giver plads til, er julemændenes årlige verdenskongres. I mere end 60 år er julemænd og -koner strømmet til København for at sprede juleglæde midt i højsommeren,
og selvom det virker tosset at tænke på jul midt i sommervarmen, må man alligevel overgive sig, når de glade rødklædte julemænd paraderer ned gennem Strøget med deres bølgende hvide skæg.
Således var Julemændenes Verdenskongres også i år en succes. Omkring 130 julemænd fra nær og fjern lavede sjov med børn og voksne, badede de trætte julefødder i Øresunds kølige vand ved Bellevue Strand og afsluttede kongressen på Bakken med alskens juleløjer. Når det er Bakken, der lægger hus til kongressen, hænger det sammen med Bakkens legendariske gøgler, professor Tribini, som nogle af os vel stadig husker for hans skøre indfald. Men Julemændenes Verdenskongres har altså holdt ved.
Dog er det ikke sådan, at det hele går op i nissehuer og langt skæg. Dansk Julemandslaug, som selvfølgelig deltager i kongressen, fortæller, at kongressen også har et mere seriøst formål, nemlig indsamling af penge til syge børn. Lauget er en velgørende organisation, der indsamler penge, så julemænd bl.a. kan tage på hospitalsbesøg juleaften og adsprede de syge børn, der er så uheldige at måtte tilbringe juleaften på hospitalet. Glædelig jul!
Her er en af de finske julemænd og hans kone.
En gammel legende siger faktisk at julemanden kommer fra Lapland i det nordlige Finland, og ikke fra Grønland som vi i Danmark har tradition for at sige. Legenden siger at julemanden oprindeligt hed ’Joulupukki’ eller en slags juleged, der bad folk om gaver, men sidenhen selv blev den største gavegiver. Juleaften er den vigtigste aften for Finnerne, og traditionelt fejres den ved at de pynter deres juletræer og tager i sauna. De har også stor tradition for at stå tidligt op for at gå på kirkegården og lægge blomster til de afdøde.
A
