Bag telefonerne i Alarm- og Vagtcentralen for Storkøbenhavn
Vi taler her med mandskabet:
Der er tilknyttet 5 vagthold à 4 mand. Der er flest på vagt om dagen, 6 mand på en almindelig dagvagt frem til kl. 15.30, så går vi ned til en bemanding på 4, og kl. 19 kommer der et nathold, som også er på 4 mand. Vi er bygget op på den måde, at vi både er alarmcentral og vagtcentral. Alarmcentralen får opkaldene til 112 og skal give besked til vagtcentralerne i Storkøbenhavn, så de kan køre ud. Vi er heldige her i København, at alarm- og vagtcentral er placeret i samme lokale, det er ikke alle steder, det er sådan.
Hvis det drejer sig om et ambulanceopkald i tilfælde af almindelig, dagligdags sygdom eller tilskadekomst, skal vi finde adressen og sende opkaldet videre til regionsvagtcentralen, hvor der sidder nogle sundhedsfaglige medarbejdere, som vurderer, om der skal en ambulance afsted, det tager vi ikke stilling til her. Hvis opkaldet vedrører noget politimæssigt, spørger vi, om der er noget akut i det. Hvis det f.eks. kun drejer sig om et mistet kørekort eller en tabt nummerplade, henviser vi til 114. Ellers stiller vi opkaldet videre til politiet. Hvis det derimod drejer sig om redningsarbejde, f.eks. fastklemte personer, ildebrand eller ulykker i industrien, er det os, der tager stilling til det videre nødvendige, og så er det en stor fordel, at langt de fleste her er uddannet i ambulance- og brandtjenesten. De har stået ude på skadesteder og har stor erfaring i at vurdere, hvor omfangsrigt skadestedet er, når de taler med folk, der kalder 112.
Ud over 112-alarmcentralen har vi som sagt også en vagtcentral, hvor vi disponerer køretøjer i hovedstadsområdet, altså også for omegnskommunerne, og kommunikerer med køretøjerne ude på skadestedet. Det er os, der er det koordinerende led, dvs. at vi har det store overblik og kan holde styr på ressourcerne, så man ikke tømmer et område for køretøjer. På den måde har man – via samarbejde - hele tiden et velfungerende beredskab. Vi er ved at ansætte en operationschef, som skal i aktion ved større ting som terror og store, langvarige ildebrande. Så bliver det ham, der skal koordinere med de forskellige forvaltninger og trække ressourcer ind til den stab, som skal styre operationen. Vi har hele tiden en operativ indsatsstyrke på vagt herinde, men ved større ting bliver det operationschefen, som skal være på forkant, trække i de helt store tråde og sikre, at der indkaldes nok ekstra styrker, specialudstyr osv.
Indsatslederne og alarmcentralens holdledere optimeres planer for operationsindsatsen, så de er lige klar til at bruge. Når alarmen så lyder, kører de operative styrker, der er uddannet til at slukke brande og redde liv og større værdier. Alarmcentralen udvikler og planlægger, og indsatsstyrken fører det ud i praksis.
Hovedordet er Sikker By, og inde i det er der forskellige opgaver. Vores forebyggelsesafdeling tager ud og snakker med folk f.eks. om, hvordan man indretter diskoteker, institutioner og boliger, så der ikke kan ske noget, og vi er så den anden halvdel, hvor vi dæmmer op for det, hvis ulykken er sket. Vi skal ikke alene afhjælpe skaden, men også sørge for, at tingene hurtigst muligt kommer tilbage til det normale, så byen fungerer.
Det er sådan, at 112 kommer ind hos os og 114 til politiet. Inden for et års tid skulle der komme en app til mobiltelefonen, sådan at vi via GPS-systemet straks kan se, hvor opkaldet kommer fra inden for ½ m nøjagtighed. Som det er nu, har vi vores elektroniske kort, hvor vi kan se, hvilken antenne mobiltelefonen er nærmest, og det giver typisk en usikkerhed på et par hundrede meter. Med det nye system kan vi – hvis opkaldet kommer fra en GPS-mobil - komme helt ned på nogle få meter, og det vil selvfølgelig betyde, at vi kan være langt mere sikre på, hvor vi sender en ambulance eller en brandbil hen. Med det nye system kan vi, straks opkaldet kommer ind, med stor nøjagtighed placere opkaldet. Udviklingen af systemet foregår ikke hos os, men i Kort- og Matrikelstyrelsen i samarbejde med andre interessenter, der har ekspertise inden for området.
Når man taler alarmcentral, tænker man oftest på store ulykker, hvor det brænder, eller en grim ulykke med fastklemte osv., men nogle gange er de mest krævende jobs for os, når der er tale om katastrofelignende forhold som f.eks. oversvømmelser. I de situationer fungerer alarmcentralen som kernen, og der oprettes en administrativ stab, som i samarbejde med de berørte forvaltninger – teknik og miljø eller sundhedsforvaltningen – sikrer, at selv om et helt område er lukket af, kan ældre stadig få bragt mad ud, hjemmeplejen komme frem, syge blive bragt på hospital osv. Når den slags situationer opstår, er den administrative stab krumtappen, der selvstændigt eller som støtte for kommunens krisestab sikrer prioritering af, hvad der er nødvendigt at gøre i forhold til den givne situation. Så der er således en alarmcentral, en vagtcentral og en administrativ stab, som er i meget tæt samarbejde med Politigården samt med Vestegnens politikreds og omegnskommunerne, når katastrofen rammer her.
A
