ÆLDRE SAGENS VIGTIGE ARBEJDE

BJARNE HASTRUP ER ADM. DIR. FOR ÆLDRE SAGEN

Mere end 30 år er gået siden stiftelsen af Ældre Sagen. Siden har mere end ¾ mio. danskere meldt sig som medlemmer, i sandhed en folkebevægelse. Adm. dir. Bjarne Hastrup var medstifter og har siden viet sit arbejdsliv til kampen for en god tilværelse for ældre, navnlig de svage ældre. Der er stadig nok at tage fat på, og at Ældre Sagen får opbakning, viser det store og voksende medlemstal. Bjarne Hastrup fortæller os nærmere om, hvordan det hele begyndte, og hvilke opgaver, der i dag prioriteres:

Hvad er den historiske baggrund for Ældre Sagens oprettelse?

”Det kom sig af, at landsretssagfører Jørgen Gorrissen, 

der var formand for Ensomme Gamles Værn (EGV), i 1983 kom til mig. Han var utilfreds med tingenes tilstand i Ensomme Gamles Værn, han syntes ikke, de kom nogen vegne. De havde nogle samarbejdsaftaler med kommunerne, som kommunerne ville ud af, og hvad skulle EGV så tage sig til? Han spurgte, om ikke jeg som frivillig kunne lave et strategisk oplæg. Det sagde jeg straks ja til, for jeg havde på daværende tidspunkt allerede stiftet 10-15 forskellige virksomheder og organisationer, og jeg syntes, det kunne være spændende. Jeg var dengang direktør i Håndværksrådet. Jeg lavede oplægget, som vi diskuterede over telefonen, og en dag blev jeg kaldt ned på et kontor, der ikke rigtigt sagde mig noget –IP Personalerådgivning - det kendte jeg ikke. Direktøren, Ågård, var der, og midt under, at man var enige om, at det var et godt, strategisk oplæg, sagde Gorrissen: ”Hvornår kan du starte?” Så jeg blev så at sige ”fanget” ind i det. Jeg ringede hjem til min kone, som sagde, at det jo lige var mig.

Det første år efter stiftelsen kom 87.000 medlemmer til, vi var ved at falde ned af stolene. Min første tanke var: Hvordan i alverden skal jeg nogensinde gøre dem alle glade? Kan jeg gøre noget overhovedet? Det viste sig, at vi kunne det med tiden. I dag har vi helt præcist 793.500 medlemmer, og tallet er fortsat for opadgående.

Så dér begyndte det. Jeg var sådan set engageret til at reformere EGV i retning af Ældre Sagen. Hele min grundidé var, at der skulle folkelig opbakning bag. Hvordan får man det? Man laver en folkebevægelse – men hvordan? I Danmark foregår det ved at stifte en forening, så det gjorde vi.”

Blev EGV så opløst dengang?

”Nej, EGVs penge blev til en fond, der hedder Ensomme Gamle Værns Fond, som har 50-60 mio. at arbejde med, og pengene går primært til forskningsopgaver. Ældre Sagen skulle finde en ny udtryksform for det, EGV stod for. Det, der kom over i Ældre Sagen fra EGV, var meget spændende, nemlig tanken om, at der skulle gøres noget specielt for de svage ældre, ideen om hjælp til selvhjælp og det frivillige arbejde. I dag har vi 18.500 frivillige, som udfører store opgaver, f.eks. en ting som aflastning af pårørende til demensramte, hvor den frivillige og den demente bliver matchet, så de passer sammen, og begge derefter kan have glæde af nogle timers samvær. Det er af stor betydning, at den pårørende får et frirum til at gøre de ting, som vi alle har brug for i vores hverdag, ellers kan man risikere, at den pårørende ikke klarer det.”

Der er meget plads til forbedring for ældres vilkår her i landet. Hvis du skulle pege på 3 ting som det væsentligste, man kunne gøre i den kamp, hvad ville du så fremhæve?

”Jeg tror for det første, at den største plejeopgave, vi står over for i de næste mange år, er demens. Der er i dag 84.000 demente, 2/3 af alle beboere på plejehjemmene er demente, og der bliver 124.000 demente i 2025. Det vil sige, at det bliver den dominerende opgave. Vi skal finde ud af, hvordan vi finder en værdig og medmenneskeligt god måde at pleje og behandle demente på. Det bliver en kæmpeopgave. 

Den anden, meget store, opgave er ensomhed. Der er 120.000 ensomme i Danmark, og i modsætning til de demente, hvor pleje og behandling er kommunerne og statens opgave, tror jeg, at ensomhed skal løses i civilsamfundet, altså at det bl.a. er Ældre Sagens opgave. Vi har derfor stiftet Folkebevægelsen mod Ensomhed sammen med 70 andre organisationer, men hvor Ældre Sagen er ”førerkoen”, hvis man kan kalde det sådan. Et af vores tiltag er at sikre, at folk samles omkring måltidet; måltidet er jo en gave, hvor man kommer til at tale om meget forskellige ting og kommer tættere ind på livet af hinanden. Det giver nærvær, som er vigtigt for, at man kan komme ensomhed til livs. 

Den tredje store opgave bliver, at der kommer dobbelt så mange ældre over 60 år i arbejde, fordi man forhøjer tilbagetrækningsalderen, det har man gjort i hele århundredet. Et barn, der fødes i dag, kommer ikke på folkepension førend som 75-årig. Det giver konsekvenser for arbejdsmarkedet: Vi går et grånende arbejdsmarked i møde. Skulle vi ikke se at få indkaldt nogle seniorer til jobsamtale? Skulle vi ikke lave nogle mere fleksible tilbagetrækningsregler for de nedslidte? Hvad med de enorme pensioner, der bliver stablet oven på hinanden fremover? Der står 3.500 mia. kroner i alle pensionsordningerne, skulle de penge ikke ud at arbejde f.eks. til fordel for at opkvalificere folk?”

Er det ting, I aktivt arbejder med politikerne om?

”Ja, det gør vi. Vores opgave er ikke bare at forsvare ældres interesse, men også at se ud i fremtiden og prøve at følge nogle spor, der gør, at den næste generation også får en god alderdom. Til den opgave får vi hvert 5. år i samarbejde med Danmarks Statistik udarbejdet et fremtidsstudie, der viser os, hvilken vej vi skal vælge.”

Nu bliver vi tilsyneladende så gamle, at de, der fødes nu, kan forvente at blive 100 år. Det skal samfundet forholde sig til, men den enkelte skal også møde den udfordring, det kan være, hvis der støder sygdom, dårlig mobilitet, demens til i alderdommen. Hvordan kan den enkelte tilpasse sig det perspektiv? Man skal jo gøre noget for ikke at risikere at komme til at sidde i en stol og glo i måske 40 år. Hvad gør Ældre Sagen for at få folk i gang med de overvejelser?

”Vi kan give råd om, hvordan man i tide kan forberede en god alderdom. Det drejer sig både om ens livsførelse og glæden ved at kunne kombinere arbejdsliv og fritid. Det er også vigtigt at have et godt familieliv. Vores undersøgelser viser, at det er familien, der er det vigtigste, hverken penge, arbejde eller uddannelse. Det er familien. Så det er utroligt vigtigt, at vi lærer at få et godt familieliv sammen, som er vedvarende hele livet igennem. Men det er også rigtigt, at vi møder alderdommen helt forskelligt, alt efter den livsstil, vi har haft. Derfor er det så vigtigt, at Ældre Sagen kan give vejledning og gode ideer til, hvordan man kan holde sig i gang. Og det gør vi ude i lokalområderne, hvor lokalbestyrelserne etablerer 70.000 arrangementer om året, af alle slags. Der er fyldt med aktiviteter, så man kan bevare et netværk eller få et nyt. Jeg fik for nylig et brev fra en kvinde, der havde mistet sin mand. Hun sad helt alene et halvt år, indtil nogle frivillige fra Ældre Sagen tog fat i hende og fik hende med. Så blev hun leder af en lille frivilliggruppe, og hun anede ikke, hun havde lederegenskaber. Hun var så glad, havde fået et helt nyt liv og et nyt netværk sammen med de andre i gruppen. Det er en god opgave for Ældre Sagen, måske i virkeligheden det, der gik allermest til mit hjerte: At vi kan skabe en ny tilværelse gennem Ældre Sagen er meget stort. Og de eksempler er der mange af. Det er klart, at man kommer til at miste nogen efterhånden som årene går, og det er også klart, at nogle er mere aktive end andre. Men forskerne, økonomerne og politikerne har den grundopfattelse, at vi bliver friskere og friskere fremover. Det er ikke givet, ingen aner det, men man regner jo med, at når man forhøjer pensionsalderen fra de 65 år i dag til 75 år senere i århundredet, vil de ældre være det friskere. Men der er ingen garanti! Og nogle kan måske komme i klemme økonomisk, hvis de bliver nødt til at trække sig tilbage før den lovfæstede pensionsalder. Der er stadig udfordringer at arbejde med.”