Pjerrot er børnenes ven, og den hvide klovns varme hjerte finder vi hos Kurt Flemming, der nu på 21. sæson er Bakkens Pjerrot, men som sidste år kunne fejre sit eget 25-års jubilæum som Pjerrot. En karriere, der hviler på kærlighed til artisteri og ikke mindst til den særlige figur, som Pjerrot jo er. Vi spurgte Kurt Flemming om, hvordan det gik til, at han fandt vej til Pjerrot.
”Det har jeg slet ikke fundet på, det gjorde andre for mig. Jeg blev ringet op af direktøren for Tivoliland i Aalborg i 1992 og spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive Pjerrot i Aalborg. Det skulle jeg lige tænke lidt over, for jeg vidste ikke, hvem Pjerrot var. Jeg kom i tanke om, at vi i 7. klasse var på Bornholm. Når man skal til Bornholm fra Fyn, som jeg kommer fra, går man fra toget og op på gaden, ind i Tivoli og kigger en times tid og derfra til båden til Bornholm. I Tivoli så jeg en mand klædt i hvidt og med hvidt ansigt, det var mit kendskab til Pjerrot. Siden satte jeg mig ind i Pjerrots historie og baggrund, og så begyndte det at fungere. Jeg er faktisk ikke teateruddannet, men oprindeligt uddannet mekaniker. Jeg har vidst, at jeg ville være artist, siden jeg var 10 år, til stor bekymring for mine forældre. Efter realeksamen sagde min far, at jeg skulle tage en ordentlig uddannelse, så jeg havde noget at falde tilbage på, når jeg engang blev klogere. Derfor blev jeg mekaniker. Jeg havde mit svendebrev i de 20 minutter, det tog at cykle hjem og komme det i kakkelovnen. Jeg skulle i hvert fald ikke være mekaniker! Jeg rejste fra min tidlige ungdom rundt i landet og optrådte som soloartist, som tryllekunstner, og var bl.a. med i fem vintersæsoner i Cirkus Krone. Der skulle jeg optræde som artist og skulle spille et instrument. Problemet var bare, at jeg er Danmarks mest umusikalske menneske, så jeg bad om et diskret instrument. Så fik jeg stortrommen!
Pjerrots historie går langt tilbage, måske flere tusind år. Det startede i Tyrkiet, hvor en møllersvend stod oppe i møllen og malede mel. Derfra kunne han se ned på nogle børn, der legede, og det syntes han så sjovere ud end at stå og male mel, så han gik ned og legede med børnene. Fra Tyrkiet kom figuren til Italien, hvor man kender Pjerrot-figuren som yngstemanden i Commedia dell’arte i 1500-tallet, med navnet Pedrolino. Når han så var blevet en 17-18 år, smed han Pjerrot-kostumet og blev en del af den øvrige forestilling, og en ny ung mand kom til og blev Pjerrot. Derfor er Pjerrots dragt for stor, den skal kunne passe drengen fra han er 12 til 18 år. Det var Pjerrot, der fik øretæverne for alle de skarnstreger, de andre lavede, og dem lavede de mange af.
Siden kom Pjerrot til Frankrig og videre til England, hvorfra Pjerrot kom til Danmark den 18. juni 1800. Det ved man helt præcist, for vi har et dokument, hvor der står, at en italiener ved navn Cassorti fik kongelig bevilling til at lave teater, der morede folk i kildetiden, dvs. 1½ uge før Skt. Hans og 1½ uge efter Skt. Hans. 5 år tidligere var familien Price kommet til Danmark, og de optrådte også ved kilden. De to gøglerfamilier slog sig sammen og lavede et teaterkompagni, men blev uvenner. Familien Price flyttede ind til København og Cassorti-familien blev på Bakken. Historien fortæller, at en ung mand fra Cassorti-familien og en ung pige fra Price-familien havde forelsket sig, og så blev de to familier ført sammen igen. Og Pjerrot er her stadig efter 217 år! Og James Price sidder i revyteltet og spiller!
Jeg har 5-6 forestillinger om dagen, både på scenen her i Pjerrots hus, i Bakkens restauranter og i skoven. Jeg optræder også uden for Bakken, til receptioner og som præmie i konkurrencer – jeg vil helst være førstepræmien, det er ikke så sjovt at være tredjepræmien! Jeg glæder mig til hver eneste forestilling, jeg skal lave, sådan har jeg altid haft det. Den dag, jeg ikke glæder mig mere, stopper jeg.”
Hvordan kan du blive ved med at finde på jokes til forestillingerne?
”De opstår, når jeg står ude på scenen. Jeg får de mest fantastiske ting fra børnene, de siger de mest utrolige ting. Jeg har et nummer, hvor jeg skal putte nogle tørklæder ned i en pose, og så skal det sidste tørklæde falde ved siden af posen og ned på gulvet. Så var der en gang en pige, der råbte: ”Pjerrot, du har tabt dig!” Jeg svarede: Kan det ses? En anden gang sagde en dreng, der stod helt tæt på scenen og kiggede op: ”Pjerrot, du er godt nok stor. Men du er også høj!” Så kunne jeg tygge lidt på den!
Sammenholdet på Bakken er fantastisk. Vi er som en stor familie. Vel kan man kriges omkring forretningen, for det handler jo om at få kunder ind, men hvis én lider nød, så står de sammen og hjælper. Det så vi bl.a., da det brændte herude. Hvis en havde fået ødelagt sin forretning, så var alle teltholderne der til at hjælpe. Jeg er heldigvis ansat, så jeg skal kun tænke på at lave gode forestillinger. Jeg er vildt glad for at være her.”
Hvad sker der for Pjerrot, når sæsonen på Bakken slutter?
”Så holder jeg foredrag, mange endda. Til september har jeg 15-16 foredrag af forskellig art. Jeg har bl.a. et, jeg kalder Livet set med Hvidvinkel, et positivt foredrag om døden og et om Caminoen i Spanien, som jeg har været nede og gå. Jeg har også et foredrag om humor – det er en alvorlig sag – og et foredrag til virksomheder om arbejdsglæde. Endelig har jeg et – meget farligt! – foredrag om børneopdragelse. Det varer kun 20 minutter, men det er rigeligt til at få sindene kog, der er tæt på at være lynchestemning, når jeg er færdig. For jeg siger præcist, hvad jeg mener om børneopdragelse, og jeg har opdraget min egen datter efter det.”
Det tager 40 minutter at få sminke på, og 25 minutter at tage af. Kurt Flemming fortæller om sminkeprocessen: Jeg har siddet i 2½ arbejdsår foran spejlet og sminket og sminket af i de 25 år, jeg har været Pjerrot indtil nu. Det er længe at sidde og kigge på sit eget ansigt!
A
