Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug
Radio 24syv er en licensbetalt, landsdækkende taleradio med base i København. Den blev skabt ved medieforliget i 2010 med det formål at konkurrere med DRs P1. Radio24syvs direktør Jørgen Ramskov var med i ledelsen fra starten. Jørgen Ramskov havde lang erfaring med sig fra flere ledende stillinger i DR, Det Danske Filminstitut, Nimbus Film og
Copenhagen Film Festivals. Efter at have været aktiv kommunist i de unge år og arbejdet på fabrik, beslut-tede han i 1984 at uddanne sig til journalist. Vi talte med Jørgen Ramskov om journali-stik og radio:
”Det var en blanding af, at jeg syntes, det var spændende og samtidig praktisk. Jeg har altid været samfundsmæssigt interesseret og politisk aktiv, så det at kunne sidde i centrum af begivenhederne var inte-ressant. På det mindre højtidelige plan var det også en overskuelig uddannel-se – 4år, med 1½ års praktik med løn - for en 27-årig, der havde været vant til at tjene gode penge! Jeg har fak-tisk også læst biologi på Århus Universitet, men det var sgu for langhåret!
”Du har bl.a. været 18 år i DR, med forskellige jobs. Hvilke erfaringer har du taget med til Radio24syv?"
DR er på mange måder et fantastisk sted, det er stort, der er masser af udfordringer, det er et sted med mange ressourcer, man kan lave mange ting, man møder fanta-stisk mange både inte-ressante og udfordrende mennesker, det er et godt sted at lære at være leder. Der er stort fokus i offentligheden og blandt anmelderne, så man lærer at agere og tage de hensyn, der skal tages. Man arbejder med mange personalegrupper, så det er nærmest et ideelt sted at lære at være chef.
”Radio 24syv gik i luften 1. november 2011 med dig ved roret. Hvordan var det at få den opgave?”
For mig var det en udfor-dring, som var umulig at sige nej til. Jeg tror, det var den eneste mulighed i mands minde for at kunne bygge en radio op helt fra bunden med licensfinansiering og den for-nødne tid og ro til at kunne vokse og gro uden med det samme at være afhængig af, om det lykkes eller ej. Det er en meget specifik radio. Den skal konkurrere med P1, og den skal lave taleradio. Licensfinansiering helt fra bunden var den største udfor-dring og gave, man kunne få. Det gav rum til at skabe en helt ny radio uden mere eller mindre indgroede mindre indgroede strukturer og vaner.
"Hvilke visioner havde du, da du gik ind i det?”
Både jeg og ledelsesgruppen havde et oplæg i form af en sendetilladelse, der indeholdt ret mange forskellige krav og specifikationer. Vores ambition var at skabe en stærk konkur-rent til P1, en konkurrent, som var mere levende og målrettet henvendt til en ny gruppe, der ikke lyttede til taleradio. Og det er lykkedes. Da P1 var alene på markedet, havde de omkring 700.000 lyttere, nu er der samlet på P1 og os næsten 1,1 mio. Vi satsede på en yngre, mere levende radio med debat og markante værter.
”Hvordan er balancen så nu i forhold til P1? Har I taget noget fra P1?”
Det vil jeg egentlig påstå, at vi ikke har. Situationen i dag er den – med al respekt – at vi nok har påvirket P1 mere end P1 har påvirket os. P1 har ændret sig rigtigt meget i de 6 år, vi har været der, sender langt mere live og har flere formater, der ligner vores. Det har også noget at gøre med, at vi jo havde P1 at kigge på, vi kunne se, hvad der fandtes i forvejen, og det skulle vi naturligvis ikke lave. Det ville være spild af licenspenge.
”Hvad var målgruppen den-gang, aldersmæssigt?”
Vi definerede en målgrup-pe, der hed 25-50 år, altså de yngre. Det var ud fra en viden om, at P1s lyttere i gennemsnit er over 60 år. Målgruppen er stadig den samme, og det har ikke noget med at gøre, at vi ikke vil have ældre men-nesker – jeg er selv over 60! Det var og er et forsøg på at tiltrække nogle nye lyttere, for at lave endnu en radiokanal ge end P1. Vi plejer at sige, at hvor P1 taler til folk, taler vi med folk.Vi arbejder på at være hurtige og med, hvor tingene sker. Da Radio24syv kom til, var hovedparten af P1s program-mer produceret i forvejen. Det vil sige, at P1 havde mistet det, der i hvert fald i min optik er en af kvaliteterne ved radio: At det er et hurtigt medie. Det har P1 – og det er godt – taget ved lære af, og de sender i dag meget mere live og har frem-gang, og det skal man tage hatten af for. Men det er stadig afgørende for os at lave radio, der er anderledes end P1.
”Rammer I så den målgruppe?”
Vi har nogle Gallup-målinger, der viser, at vi i den mål-gruppe er større end P1. Lyttermålinger – må jeg ærligt sige – er den mindst ringe måde at måle på. Men det er nu engang den måde, hele branchen måler sig på. Vi har 500.000 lyttere om ugen, og P1 har 750.000 i gennemsnit. Hvis man ud af det tal kigger på målgruppen 25-50 år, har vi omkring 180-190.000, og P1 har omkring 170.000, så der er vi lidt større. Vi har en eksplo-siv udvikling i vores podcasts, og det viser, at vores lyttere ikke sidder ved radioen hele dagen, men henter program-merne, når de har tid til at høre dem. Det skal også siges, at vi kun genudsender ca. 10% af programmerne, hvor P1 ligger på ca. 50%.Vi lægger meget vægt på debat på Radio24syv og har bl.a. hver formiddag et to timer langt debatprogram. Det at lytte til hinandens synspunkter er DNA for Radio24syv. Vi gør os umage med at tage folk i studiet, som er begavede og kloge, men vi gør også noget ud af at høre fra lyttere, som ikke altid er reflekterede som en professor, men som fortæller om den måde, de oplever verden på.En af udfordringerne i dag er vel, at der er en gruppe bor-gere, som føler sig overhørt, koblet af. Det gælder både i københavnsområdet og i forholdet mellem København og provinsen. Der er da helt sikkert noget af det, de siger, som nogle vil betragte som frygtelig udannet eller noget vrøvl, men det ændrer ikke på, at vi bliver nødt til at høre på det for at finde ud af, hvad der rører sig. En god ting hos os er, at vi faktisk har god tid. Vi har et to-timers debatformat, og det er, fordi vi eksempelvis ikke ønsker, at en politiker bare kommer ind og gentager den samme sætning på 4 forskel-lige måder på de 3 minutter, han eller hun er blevet tildelt.
A
