SÅ ER DER VINTERFERIE
Vinterferien står for døren, og mange flygter fra det grå og fugtige vejr i Danmark til den kridhvide sne og høje himmel nord og syd for os. Skisporten har udviklet sig betydeligt, siden de første englændere for omkring 100 år siden trak i korte læderstøvler og stillede sig op på to træstykker for at suse ned ad de svejtsiske alpeskråninger. Avanceret udstyr har reduceret skaderne, men ufarligt er det dog stadig ikke. Så god vinterferie og pas på derude!