Foto.Henrik Ploug
Tid. Tiden er nok en af de ting i verden, som menneskene aldrig rigtigt vil finde ud af. På den måde er det med tiden som med universet – vi kan kun gætte! Og ingenting er vel så tæt knyttet til tiden som universet. For var der intet univers, var der heller ingen tid, i hvert fald i den form, vi kender den.
Efter min mening kan begrebet tid anskues på to måder: Enten er tid noget, der opstod den gang, universet blev skabt ved Big Bang, fordi tiden er bestemt af, hvordan jorden roterer i forhold til solen. Dette kan måske være grundlaget for enhver tidsopfattelse på jorden.
En anden måde at angribe emnet på kan være at se på tid som noget, der er delt op i og af kalendere og ure. Dette gør måske tiden til noget, som man i teorien individuelt kan inddele og mere eller mindre bestemme over. Dog lader det sig nok kun gøre, hvis man er villig til at isolere sig fra alt, hvad der har med andre kulturer at gøre. At blive en total eneboer.
I den vestlige verden er tiden enehersker. Næppe mange mennesker i Europa eller USA har ikke en eller anden tidsplan, de skal overholde, hvor simpel den så end er. Selv har jeg blandede erfaringer med tiden. Kun alt for ofte har jeg oplevet at komme for sent til bussen, så jeg har set den køre lige for næsen af mig. Faktisk er det sket så mange gange, at jeg nu konstant har sat mit ur til at gå 2-3 min. foran alle andre ure, da jeg så har en bedre chance for at nå mine ”aftaler” med de offentlige transportmidler. Tiden er nogle gange så skiftende, at det kan være irriterende bare at tænke på det. Hver eneste gang, jeg har travlt, er det som om viserne bevidst arbejder imod mig og galopperer afsted for at gøre mig så frustreret som muligt. Derimod, når jeg keder mig, eller venter på toget, så er det som om 5 min. bliver til en time.
Nogle mennesker kan slet ikke holde ud at være i nærheden af et ur. Hvert eneste tik er en uudholdelig påmindelse om, at alderdommen sniger sig ubønhørligt nærmere. Lige nu er det dog ikke så meget alderdommen, jeg tænker på. Jeg sidder lige under et stort ur, der laver en masse larm, hver gang minutviseren rykker frem. Det, mine tanker falder på, hver gang jeg hører det der lille ”tikk”, er, at der bliver kortere og kortere til min deadline for aflevering af mit indslag, som nu kun ligger 2,5 time væk.
Alle fremstående og avancerede kulturer synes at have været meget optaget af tid. Mayaerne og inkaerne konstruerede nogle af de mest præcise og avancerede kalendere nogensinde, som kunne forudsige solformørkelser o.lign. mange hundrede år ud i fremtiden (deres fremtid, vel at mærke!) Også romerne var med på tidsmoden. De var ansvarlige for at grundlægge vores egen kalender. Kineserne og inderne var vist også ret godt til det der astronomi- og astrologihalløj. Måske har tiden noget at gøre med penge? For at få en avanceret civilisation vil det være rimeligt at formode, at der skal en solid økonomi til. Og for at få det, må man jo lave aftaler osv., og så skal man have en fælles målestok for tid!
Mange naturfolk var mere optaget af livskvalitet og mad end af tid. Det kan være, at det ville være en god kur for stressede personer at komme til en eller anden lille ø for at lære lidt om at lade være med at koncentrere sig om tid. Jeg tror bestemt, det er sundt at lade være med at lade tiden styre sit liv alt for meget, hvis det er muligt.
Tid. Tiden er i sandhed svær at blive klog på.
Tekst: Christian Ploug
A
