Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

dina vester feilberg
Dina Vester Feilberg                                   

Foto: Léa Nielsen
Blandt flere kvalificerede kandidater har ansættelsesudvalget valgt Dina Vester Feilberg, som ny direktør for Den Frie Udstillingsbygning. Dina Vester Feilberg er mag.art i Kunsthistorie fra Københavns Universitet, og har været leder af kunsthallen Rønnebæksholm ved Næstved siden 2008. Først som udstillingsleder, og fra 2014 som leder af hele institutionen.

Bestyrelsesformand Søren Jensen siger:

”Den Frie Udstillingsbygning er rigtig glade for ansættelsen af Dina Feilberg som vores nye Direktør. Den Frie Udstillingsbygning er den eneste kunstnerejede kunsthal i Danmark. I over 100 år har Den Frie Sammenslutnings medlemmer ejet bygningen og været med til at gøre den til kunstnernes hus.

Med Dina Feilbergs store kompetence og erfaring er vi sikre på at Den Frie Udstillingsbygning også i fremtiden vil udvikle sig med en markant og selvstændig stemme på den danske kunstscene. Vi i bestyrelsen ser frem til et spændende og løfterigt samarbejde til gavn for både publikum og kunstnere”.

Dina Vester Feilberg siger:

"På Den Frie er det altid kunsten det handler om. Det er et hus med rum for eksperimenter, med historisk pondus og nutidig skarphed, og det er et privilegium at få mulighed for at arbejde med den strategiske udvikling af et så væsentligt sted. Den Frie er kunstnernes hus. Langt over 100 kunstnere udstiller på Den Frie hvert år. Og så er det et historisk forankret sted, hvor samtidskunstnere indtager scenen både som kunstnere og kuratorer. Det er en stor styrke, og jeg glæder mig utrolig meget til samarbejdet."

Dina Vester Feilberg overtager stillingen efter Kirse Junge-Stevnsborg og tiltræder 1. januar 2019. Bestyrelsen og medarbejderne i Den Frie Udstillingsbygning byder Dina Vester Feilberg hjertelig velkommen og ser frem til samarbejdet.
Foto: Léa Nielsen