Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

gal kreb april1

Øigaard . Metz . Drasbæk billedtæpper – scenebilleder – stentøj 10/4 – 2/5 2026

Velkommen til fernisering fredag 10/4 kl. 15.30-18

Nulle Øigaardmaler med stof, og hendes stofpalette er mere end righoldig. På udstillingen vises både større og mindre billedtæpper med motiver fra Sydeuropa, Bali og Bagsværd og enkelte eksempler på hendes dansere og musiker-tekstilskulpturer.


Nulle Øigaard siger om sin motivverden: ”Det er motiver fra Middelhavets kyster og landskaber, som hele mit liv har været min store inspirationskilde. Rejser har været en selvfølgelig betingelse, og det kommer der altid billeder ud af. Arbejdet går i gang, uopsætteligt, på en stemning, et syn, et minde, en oplevelse eller noget, som jeg mærker som et metafysisk initiativ”

 gal kreb april2

Georg Metz:  Carmen her på vej ind mod scenens midte gør sig parat til at lægge stemme og krop til det drama der på basis af Prosper Mérimées novelle udspiller sig mellem urkvinden og de to rivaler: tyrefægteren Don José og soldaten Escamillo. I baggrunden tobaksfabrikken, hvor Carmen ruller cigarillos og regelmæssigt slås med de øvrige ansatte kvinder.

 gal kreb april3

Laura Drasbæk arbejder altid i stentøj og bruger de forglødede emner som bund for de billeder glasuren maler på hendes fade, vaser og masker. Hun bruger for det meste organiske former, ligesom glasuren ofte forekommer naturligt opstået trods den er meget styret.
I år har Laura tilbragt en del af vinteren på Bali for at teste nye udtryk (se masken herover) og teknikker, og er netop vendt tilbage med et stort læs af nye værker. Mange af dem vil være at se på udstillingen.

Laura er uddannet skuespiller og har medvirket i et utal af film, teater og tv.
Siden 2018 har hun sideløbende med skuespilkarrieren arbejdet med keramikken og modtaget undervisning forskellige steder, bl.a i portrætmodellering, i drejning (bl.a hos Tortus, Åge Wurtz  og Toseibo, for at lære om japansk keramikkunst) og været på flere glasurkurser. Siden 2021 har hun haft Drasbæk ceramics og åbnede butik på Jagtvej i 2023. I 2025 udkom hun med bogen ‘Ler’ om keramik og kreativitet.

Velkommen til udstillingen!

 

Åbningstider: tirsdag-fredag kl. 12-18, lørdag kl. 11-15
Studiestræde 17A, København. www.krebsen.net  Instagram galleri_krebsen
T +45 2621 3174.  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.