
STJERNEREGN
“DET ER GUDESMUKT”
Landet er dækket af sne og is, men på SMK er der farver, varme og en masse uld! Vores nye udstilling Anna Thommesen – Vævningerer åben, og en stjerneregn af rosende ord fra landets kunstkritikere falder ned over udstillingen.
“Et sug går gennem mig, da jeg træder ind i en af udstillingens sale med Anna Thommesens billedtæpper”, skriver Kristeligt Dagblad og giver fem stjerner. Politiken synes, at udstillingen er “gudesmuk”, og Berlingskebeskriver Thommesens kunst som “…fremragende, smukt og sanseligt”. Kulturinformation drysser seks stjerner over udstillingen med ordene “Det er en udstilling, man ikke ønsker at forlade”.
Kig forbi og se, om du er enig. Anna Thommesen – Vævningerkan opleves til og med 16. august 2026.







