
PUTIN I VANSKELIGHEDER
Ifølge en analyse fra tænketanken Institute for the Study of War (ISW) ser det ikke ud til, at Rusland vil kunne ændre tempoet eller omfanget af de russiske bevægelser langs fronten til Ukraine, såfremt Vesten opretholder støtten til Ukraine på det nuværende niveau.
Det er ifølge ISW især, fordi Rusland ikke har ressourcer til at opbygge en reserve på frontlinjen, hvilket også betyder, at der ofte opstår huller i den russiske bemanding, når der flyttes rundt på tropperne. Huller, som Ukraine udnytter til angreb.







