Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

skibsvrag2

600 ÅR GAMMELT HANDELSSKIB FUNDET I ØRESUND

I forbindelse med etableringen af Lynetteholm, der skal bygges som en halvø ud for København, har marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet gjort et sensationelt fund, der rykker ved den gængse opfattelse af, hvad middelalderens skibsbyggeri kunne præstere.

De velbevarede rester af skibet – hele styrbordssiden fra køl til ræling – viser, at fundet er en kogge, som var en udbredt skibstype, der blev brugt som handelsskib.

Men størrelsen på skibet viser, at man i begyndelsen af 1400-tallet var i stand til bygge langt større fartøjer end hidtil antaget. Skibet har været ca. 28 meter langt, næsten 9 meter bredt og 6 meter højt. Det har med sin lasteevne på op mod 300 tons været en gigant i handelsflåden og er bevis for et blomstrende handelsliv i nord- og østeuropa omkring år 1400.

skibsvrag1

Alle dele af skibet, der er døbt Svælget 2 efter sit findested, er nu bjærget og 3D-scannet. Der forestår en minutiøs konserveringsproces på Nationalmuseets afdeling i Brede, samtidig med at arkæologer arbejder med en digital rekonstruktion af skibet, så man kan fornemme, hvordan det må have set ud for 600 år siden.

skibsvrag5

skibsvrag3

Dykkerskibet ligger her ud for Københavns Havn.