Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

digter okt25

Giver du et lift? -DIGT AF: Nicklas Lillienstrand

Mit vejnet ender ofte i blindgyder og labyrinter

og står jeg stille så er det hovedet der sprinter

altid videre med vinden i det pandehår jeg ikke har

det er sådan livet er; enten punkteret eller køreklar


Giver du et lift?

til fjerne steder eller nærmeste illusion

Giver du et lift?

mulighederne runder nemt en million

når man får et lift

Jeg keder mig hurtigt når tvivlen holder foredrag

drømme knuses mod en hverdag der stiller krav

dårlige undskyldninger hænger ud i en grøftekant

det er ikke målet men rejsen som er interessant


Giver du et lift?

til bløde kærtegn eller mod Gud ved hvad

Giver du et lift?

det er jo selve turen med dig der gør mig glad

så giv mig et lift

FOTO: BO STEEN BRAM