Det Kongelige Teater
Børsen
Carlsbergs heste
Christiansborgs tårn med flag
Gardehusarregimentet til hest
Gefionspringvandet
Den Kongelige Livgarde på Rosenborg
Frederiksholms Kanal
Lurblæserne ved rådhuset

hovedbaneg uden lys

Strømmen er vendt tilbage på Københavns Hovedbanegård

Strømafbrydelse torsdag aften og nat på Københavns Hovedbanegård skyldes vedligeholdelsesarbejde fra Radius

Midt under droneangreb over Københavns Lufthavn røg også strømmen på Københavns Hovedbanegård, og mørklagde dele af banegården.

Det oplyser pressevagten ved DSB.

Strømmen og lyset vendte tilbage omkring klokken 03.30 om natten. Det var dog ikke Putin, men strømafbrydelsen skyldtes ifølge DSB vedligeholdelsesarbejde fra elleverandøren Radius' side.

I første omgang var hele Hovedbanegården mørklagt. Kort inden midnat satte DSB en reservegenerator i gang, der gav strøm og dermed lys til banegårdshallen, inden strømmen senere på natten vendte retur.

Mens reservegeneratoren var tændt, var der dog stadig mørkt og ingen strøm nede på perronerne.

DSB parkerede et tændt S-tog på et af sporene, der skulle give lys til perronerne, oplyste pressevagten omkring midnat.

Personale gik desuden rundt for at hjælpe rejsende.

Elevatorer, rulletrapper og andre elektriske faciliteter uden for banegårdshallen var under strømafbrydelsen desuden ude af drift.

DSB's pressevagt kan fortælle, at der ikke er tale om "noget alvorligt" eller noget, der "skyldes et angreb".

Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug