Af Niclas Lillienstrand
Det var en verden set med barnets øjne
Minder flimrer og er ofte så forfløjne
Men tro mig når jeg siger at man stadig kan
mærke den lille dreng ånde i den voksne mand
Den lille dreng på billedet der
hvad er det mon han ser?
Jeg gik forbi min barndoms legeplads her i går
den stod sgu nogenlunde som i mine yngste år
Men jeg huskede den som værende meget større
og at jeg kunne gå ind gennem legehusets døre
Jeg gik tværs gennem min barndoms skolegård
hvor store drenge bestemte og tøsedrenge havde svære kår
Vi kiggede efter piger der fattede så meget mer´
som kiggede efter drenge med scooter og en skidt karakter
Jeg gik ad den vej som jeg hjem fra skole gik
da jeg kradsede i de bumser usikre drenge ofte fik
Der på hjørnet fik gutterne high five og sidste nyt
var man en del af gruppen så blev man jo ikke snydt
Det var en verden set med barnets øjne
Minder flimrer og er ofte så forfløjne
Men tro mig når jeg siger at man stadig kan
mærke den lille dreng ånde i den voksne mand
Den lille dreng på billedet der
hvad er det mon han ser?
Foto: Bo Steen Bram
