
Udstillingen ses hos NORD Magasinerne, i samarbejde med Galleri Haraldur. Jeg vil udstille sammen med den talentfulde skulptør Kristian P. frem til d. 14. september. Læs hele invitationen herunde og så tà en ven, kollega, kæreste eller hele familien under armen, på Esthersvej 34 i Hellerup. – Venlige solskinshilsner fra Lisbeth Lunda
22. august – 14. september 2025
F E M A L E
Lisbeth Lunda og Kristian
Galleri Haraldur har fornøjelsen, i samarbejde med Rina Mardahl og NORD Magasinet, at invitere til popup udstillingen F E M A L E hvor vi præsenterer billedkunstneren Lisbeth Lunda og skulptøren KristianP.
Lisbeth Lunda, kendt bl.a. fra velbesøgte udstillinger i Galleri Haraldur, er en figurativ kunstner, der skaber værker, der både udfordrer og inspirerer. Serien ICONs, malet i 2023 og 2024, hylder kvinder, der har mistet noget – liv eller muligheder – blot fordi de var kvinder.
I 2025 påbegyndte hun en ny serie, Female Thoughts, der undersøger de indre eksistentielle tanker og følelser, som mennesker oplever i en stadig mere kaotisk og uhåndgribelig verden.
KristianP har lært billedhuggerkunst i Carrara, Italien og han har gennem de sidste 25 år arbejdet i italiensk marmor. Skønheden i det almindelige kommer til udtryk når det transformeres til et andet materiale og KristianP leger ofte med titler og former og efterlader et glimt i øjet.
Hvis du gerne vil se udstillingen, men ikke har tid den 22. august, er der mulighed helt frem til og med den 14. september: kig forbi i NORD Magasinets åbningstid mellem 13 og 16 mandag til fredag ELLER kontakt Haraldur Haraldsson på tlf 2093 9921 / mail
Tekst og foto: Lisbeth Lunda







