SLINGRER TABURETTEN UNDER LARS LØKKE
Hidtil er det ikke lykkedes for nogen at få magten fristet ud af Lars Løkkes hænder. Men måske er der gære i noget nu, for to sager risikerer at presse Lars Løkke på glatis.
Den første sag, Mike Fonseca-sagen, omhandlede Moderaternes medlem Mike Fonseca, som i modstrid med partiets retningslinjer havde et forhold til en 15-årig pige. Lars Løkke og partitoppen ville for enhver pris – nærmere bestemt 370.000 kroner – købe Mike Fonseca ud af Folketinget, således at hans mandat blev i gruppen.
Men Mike Fonseca takkede nej til tilbudet, blev derefter smidt ud af Moderaterne og er nu løsgænger. Forinden havde Fonseca dog optaget den samtale med Lars Løkke, hvor tilbudet blev fremsat, og det er på den baggrund, advokat Klaus Ewald har indgivet en politianmeldelse til Københavns Politi, hvori han anmoder politi og anklagemyndighed i København om at vurdere, om der er tale om afpresning, bestikkelse eller anden strafbar handling.
Den anden sag, der nok irriterer Lars Løkke, er sagen med Jon Stephensen, der ligeledes blev forsøgt bestukket til at forlade Folketinget. Stephensen havde sendt upassende beskeder til en 19-årig pige i Moderaternes ungdomsafdeling og var derfor ikke længere velkommen i partiet, men hans mandat var. Ifølge kilder i partiet blev Stephensen tilbudt en million kroner for at forlade Folketinget. Han lod sig ikke bestikke, men forlod Moderaterne og blev løsgænger.
Tekst: Connie Christensen - Fotomontage: Henrik Ploug