Udstillingen præsenterer en bred vifte af Mujingas seneste samt nye værker i tæt udveksling med Den Fries arkitektur. I centrum af bygningen er den skulpturelle lydinstallation Time as a Shield(2024) bestående af træagtige skulpturer, der tårner sig op mod himlen. Skulpturerne, som er draperet i stof, befinder sig på tærsklen mellem natur og teknologi og indeholder et kor af stemmer, som ekkoer gennem salene.
Udstillingens titel Sløyfe(dansk: Sløjfe) antyder gentagelse, kontinuitet og overraskende genkomster, en måde at binde det sammen, som vi normalt tænker som adskilt. Mujingas værker er inspireret af arkæologi og science fiction, hvorfra hun undersøger nye måder at overleve på en planet præget af usikkerhed og forvandling. Hun skaber enorme skulpturer, der som hybride væsener eller rejsende i tid værner om et fællesskab, der gør modstand mod overvågning og vold.
Praktisk information
Sandra Mujinga: Sløyfe
Periode: 21. juni – 31. august 2025
Fernisering: 20. juni kl. 16.00-18.00
Sted: Den Frie, Oslo Plads 1, 2100 København Ø
Udstillingen er kurateret af Magnus Thorø Clausen.
Sandra Mujinga (f. 1989 i Goma, DR Congo) er en norsk kunstner og musiker, bosat i Berlin og Oslo.
Udstillingen er støttet af: Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, 15. Juni Fonden, Dansk Tennis Fond, Louis-Hansen Fonden.
Tekst og foto:Den Frie