KØBENHAVN I TOP TI
Magasinet Time Out, som hvert år kårer 50 byer i verden, hvor det er bedst at tage til, har netop offentliggjort listen. Magasinet baserer sin opgørelse på data indsamlet fra mere end 18.500 mennesker fra alle dele af verden. Det er mennesker, som magasinet kalder sit globale netværk af byeksperter, som peger på byer, der er særligt spændende lige nu.
Og København kommer ind på en tiendeplads.
Magasinet begrunder placeringen med følgende: Kulturen, tempoet. God mad, gode mennesker, man passer på hinanden. Der er fokus på fællesspisning, fælles sportsinitiativer og selvfølgelig ”hygge”.
Tekst: Connie Christensen - Foto: Henrik Ploug