FLYAFGIFTEN ER EN REALITET
Fra den 1. januar er det blevet dyrere at flyve. I slutningen af 2023 indgik regeringen, SF og Enhedslisten en aftale om at pålægge flybilletter en afgift, der skal mindske danskernes flyvelyst. Afgiften pålægges flyselskaberne, men de vil nok sende regningen videre til passagererne. I år koster det 30 kroner mere at flyve indenrigs og på europæiske ruter, de mellemlange ruter til f.eks. USA koster 250 kroner mere, og de helt lange rejser pålægges 300 kroner. Beløbene vil stige løbende indtil 2030, hvor tallene vil være hhv. 50, 310 og 410 kroner.
Andre lande omkring os har allerede indført flyafgifter, bl.a. Sverige, men svenskerne har valgt at droppe afgiften fra 1. juli 2025. Det har fået flere flyselskaber til at rykke til Sverige, hvorfra de kan tilbyde billigere billetter, bl.a. Ryanair. Mon ikke det kan føre til en negativ påvirkning af de danske lufthavnes indtjening. Uheldigt, nu hvor staten har købt aktiemajoriteten i Kastrup Lufhavn.
Tekst: Connie Christensen - Fotomontage: Henrik Ploug