g hus apr23 1

Fisker-i, fangeren frisørenilu.

Så åbnede Det Grønlandske Hus igen en kunstudstilling, og det var onsdag d. 5. april. Denne gang er det billedkunstneren Lisbeth Karline Poulsen, der udstiller sine værker. 

Udstillingen rummer portrætter af fiskere, fangere og frisører, alle fra Ilullisat, og de er udformet som buster i ler, cyantopier og akrylbilleder malet på aluplader, som benyttes ved dybhavfiskeri.

Det er hverdagens mennesker, Lisbeth skildrer med sine værker, og de beskriver meget fint Ilulissats borgere, som enhver, der har været der, vil nikke genkendende til.

Lisbeth Karline Poulsen er født i Nanortalik, opvokset dels på Fyn, dels i Uummannaq og er nu bosat i Ilulissat, og hun er en meget alsidig kunstner, som har beskæftiget sig både med billedkunst, teater og tv.

Det er en meget inspirerende udstilling, som fortjener at blive set af mange, men desværre har københavnerpressen, uvist af hvilken årsag, aldrig interesseret sig for udstillingerne i Det Grønlandske Hus, som ellers altid er et besøg værd, også fordi vi alle bør pleje kendskabet til vore rigsfæller, og grønlandsk kunst har et meget højt stade, som de syddanske kunstnere kunne finde stor inspiration ved. 

Som sagt, udstillingen er så absolut et besøg værd, og den løber frem til d. 26. maj.

g hus maj4

Som tilflytter til Ilulissat oplevede jeg et glædeligt gensyn med fiskeren og fangeren i bybilledet, med kedeldragter, gummistøvler, striktrøjer og varme huer. Det jeg selv er opvokset med i Uummannaq. Men det er jo ikke hele billedet af Ilulissat, så frisøren kom også med i ligningen. Denne her udstilling er blevet til ved hjælp af selvstyrets arbejdslegat og er en hyldest til det daglige, det normale, det vi ikke kan komme udenom i hverdagen. - Lisbeth K. Poulsen.

g hus apr23 2

g hus maj1

g hus apr23 3

Tekst og foto: Flemming Lehrmann

Kalaallit Illuutaat Det Grønlandske Hus i København 

Løvstræde 6, 1152 København K Telefon: (+45) 33 91 12 12 CVR.: 47 33 78 www.sumut.dk Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.