EXIT STORE BEDEDAG?
På årets første forårsdag var vejret smukt og lovende for sol og lys efter den mørke og våde vinter. Dog skæmmedes dagen af et grimt udtryk for politisk tunghørhed, man kan måske endda sige dumstædighed. Nu var regeringens beslutning om at afskaffe St. Bededag taget, og man kunne ikke få sig selv til at tage beslutningen op til revision.
Modstanden mod at afskaffe St. Bededag var ellers enorm. Folkekirken, fagbevægelsen, 70% af befolkningen var imod. Landets fremmeste økonomer stillede spørgsmålstegn ved det økonomiske udbytte af at afskaffe helligdagen.
Regeringen lagde ud med, at afskaffelsen ville give 5,3 mia til statskassen, som skulle bruges til at styrke forsvaret. Efter at have regnet på det, kom regeringen så ud med, at der ville komme 3 mia ud af det, som til gengæld skulle gå både til forsvaret, sygehusvæsenet, psykiatrien og almen velfærd. Forslag kom lige efter, at man havde fundet godt 50 mia i statskassen, som ingen anede noget om. Kunne man ikke have taget 3 mia af dem til indeværende år, og så have taget sig tid til en ordentlig diskussion med folketinget og befolkningen om, hvad der kunne være en god løsning for en styrkelse af forsvaret i de kommende år?
I en tid, hvor danskerne døjer med inflation, høje renter, astronomiske varmeudgifter og eftervirkninger af corona, der betød ruin for mange, forekommer beslutningen endnu mere uforståelig. Stress er blevet en sygdom, flere og flere plages af, og mange familier er trængte. St. Bededag var en oase, hvor familierne kunne slappe af og bare være sammen, man havde tid til at besøge fjernere boende slægtninge, man kunne holde mærkedage som konfirmation og bryllup for hele familien.
Formanden for Det Økonomiske Råd, Carl Johan Dalgaard, vurderer, at lønmodtagerne på sigt vil skaffe sig den fridag, der er blevet taget fra dem, på anden måde, f.eks. ved overenskomstforhandlinger. Flere politiske partier har ikke opgivet at fastholde St. Bededag. Københavns Kommune diskuterer i øjeblikket, om fridagen kan bevares for kommunens ansatte og skolebørnene. Det sidste ord er nok ikke sagt i sagen.
TEKST: CONNIE CHRISTENSEN - FOTO: HENRIK PLOUG
A
GULD, SØLV, SØLVBESTIK,
